Der er behov for et fælles sprog for 10. klasse

Af Anna Rossman Thejsen

Unge strømmer til 10. klasse på efterskoler som aldrig før. Men hvad er det, de får på efterskolens 10. årgang, som de ikke lige så godt kunne have fået andre steder? 16-årige Katrine Schovsbo går i 10. klasse på Viby Efterskole og fremhæver uden at tøve faglig fordybelse og medindflydelse.

”Jeg oplever, at vi har rigtig meget medindflydelse på undervisningen og ikke bare er elever, der får viden fra læreren. Jeg kan også godt lide, at vi har meget mere mulighed for at debattere, end jeg tidligere har været vant til i skolen, og at der ikke nødvendigvis er et forudbestemt svar, vi skal komme frem til,” siger hun.

Katrine Schovsbos oplevelse er et godt billede på, hvad efterskoler kan – og skal blive endnu bedre til, mener Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen. ”I 10. klasse på efterskole kan vi skabe et helt andet rum til refleksion, hvor der både er plads til faglig fordybelse og personlig og social udvikling. Vi skal hjælpe de unge til at være nysgerrige og turde stille spørgsmål og til at reflektere over, hvem de er, hvad deres rolle er, og hvad de vil med deres livsbane,” siger han.

Torben Vind Rasmussen påpeger, at det gav efterskolerne en stor frihed til at udvikle og forny 10. klasse, da reglerne for optagelse på ungdomsuddannelser blev ændret i 2019, så afgangseksamen fra 9. klasse nu er adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Det fik da også mange efterskoler til at oprette nye og mere eksperimenterende prøvefri 10. klasser. Mange skoler har gjort det rigtig godt, men der kan også være en risiko for, at fagligheden og hovedsigtet på nogle skoler bliver udvandet, mener Torben Vind Rasmussen.

”Det værste ville være, hvis nogle skoler udnytter friheden til bare at skrue op for interessefag som dans og fodbold i 10. klasse. Det er den nemme løsning, men så saver vi den gren over, vi sidder på. Hvis det faglige arbejde bliver ligegyldigt, bare fordi der ikke er prøver mere, så taber både den enkelte skole og hele skoleformen. Vi skal være bevidste om, at vi laver efterskole og ikke ungdomshøjskole,” siger Torben Vind Rasmussen. Han mener, at der er brug for en fælles dialog om at udvikle 10. årgang. Derfor skød Efterskolerne tidligere i år udviklingsprojektet ’Videre med 10.’ i gang, hvor fem efterskoler deltager og løbende deler deres erfaringer med andre skoler.

Skærpet blik på faglighed
Udviklingsprojektet skal bl.a. bidrage til at give efterskoler et skærpet blik på faglighed. ”Efterskoler er allerede bredt anerkendt for at være dygtige til det sociale, fællesskaber og interessefag, men vi er ikke nødvendigvis kendt for at være dygtige til faglig fordybelse. Det rammer hele skoleformen, hvis det er den fortælling, omverdenen har om efterskoler,” siger han.

Ollerup Efterskole er en af de fem skoler, der er med i ’Videre med 10.’, og her er forstander Mette Sanggaard enig i, at skoleformen kan blive bedre til at arbejde på tværs med dannelse og uddannelse. ”Hele samfundet har jo fået det til at lyde som om, uddannelse og dannelse er to helt forskellige ting. Og vi har nok også selv fået italesat lidt rigeligt, at vi laver dannelse på efterskoler. Det har vi brug for et opgør med. Vi har brug for at tænke dannelse og uddannelse mere sammen, når vi laver efterskole. Vi har en udfordring i at give eleverne en faglig undervisning, hvor de får en oplevelse af, at boglig undervisning er relevant og meningsfuldt for dem,” siger hun.

Viby Efterskole er også med i ’Videre med 10.’ For forstander René Holm Hansen er et vigtigt fokuspunkt i udviklingen af Vibys 10.-klassestilbud at skabe en større kobling mellem elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og at sikre, at undervisningen bliver virkelighedsnær. ”Vi skal skabe nogle anderledes og spændende 10. klasser, hvor de unge får lov til at lære og udfolde sig på helt nye måder. Når du tager på efterskole og kombinerer din faglige udvikling med, at du bringer dig selv i spil, bliver du frigjort fra dit vante mønster. Den frisættelse er meget vigtig,” siger han.

Brug for videndeling og fælles sprog
Torben Vind Rasmussen er enig. Han fremhæver samtidig, at mange skoler allerede er i fuld gang med at udvikle nye og spændende undervisnings- og prøveformer. Hans drøm er, at skolerne i større omfang vil dele den viden med hinanden og lære af hinanden i stedet for at risikere at ende som små ensomme udviklingsøer. ”Vi er på få år gået fra, at de fleste afvikler prøveforberedende 10. klasse til, at flere og flere skaber tilbud uden prøver eller med alternative prøver. Jeg ser et behov for større videndeling og for et fælles sprog for, hvad vi som skoleform vil med 10. klasse,” siger han. 

Det er da også en vigtig medvirkende årsag til, at Ollerup Efterskole er gået med i Efterskolernes udviklingsprojekt for 10. klasse, siger Mette Sanggaard. ”For mig handler det også om, at jeg ikke kun interesserer mig for min egen skole. Jeg interesserer mig for udviklingen af hele vores skoleform og vil også gerne være med til at præge det sprogbrug, vi har om efterskoler og 10. klasse,” siger hun.

Torben Vind Rasmussen håber, at udviklingsprojektet vil skabe ringe i vandet, så heller ikke omverdenen vil være i tvivl om, at 10. klasse på efterskoler er med til at udvikle unge både personligt, socialt og fagligt. Samtidig håber han, at der om fem år både vil være masser af stærke nye prøvefri, eksperimenterende 10.-klassestilbud og samtidig stadig vil være 10. klasse med traditionelle prøver på efterskoler.

”Mange unge kan have glæde af at gå i prøvefri 10. klasse, men vi må ikke glemme, at der er endnu flere, der har brug for at blive mere sikre fagligt og har brug for prøverne. I kraft af at efterskolen skal være åben for alle, har alle efterskoler i mine øjne ideelt set i fremtiden både 10.-klassestilbud med og uden folkeskolens afgangsprøver.”


Bagom ’Videre med 10.’

• ’Videre med 10.’ er Efterskolernes udviklingsprojekt, hvor fem efterskoler i skoleåret 2021/22 udvikler deres 10. klasse i samarbejde med konsulent Kamille Thoregaard
• Projektet skal være med til at give efterskoler et skærpet blik på faglighed og muligheden for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver
• Undervejs i projektet bliver de fem skolers erfaringer delt med andre skoler bl.a. via webinarer. På webinarerne præsenteres viden og værktøjer fra designtænkningsmetodik, som kan hjælpe alle skoler, der ønsker at få nye perspektiver, idéer og guidende trin undervejs i forløbet med at udvikle 10. klasse