Af Anna Rossman Thejsen

  1. Du bestemmer på forhånd, hvor i lokalet alle elever skal sidde. De får nye pladser flere gange i løbet af skoleåret. Det vigtigste er, at det altid er dig, der bestemmer. Når du tager styring over pladsfordelingen, kan du reducere utrygheden i rummet og begrænse den sociale eksklusionsangst.

  2. Du bestemmer, hvem der skal arbejde sammen. Også her vil lærerstyringen give eleverne tryghed og minimere angsten for at være uden for fællesskabet. Anvend oftest tilfældighedens princip – f.eks. ved at dele dem op med metoden 1-2-3.4. Når eleverne arbejder sammen med forskellige klassekammerater, styrkes relationerne på tværs af klassen, de øver sig i at samarbejde med mange forskellige, og klassens samhørighed udvikles.

  3. Eleverne skal blive i undervisningslokalet, så du kan støtte og udfordre alle dine elever fagligt, i gruppearbejdet og fastholde deres opmærksomhed.

  4. Der skal være materiale til en hel lektion for alle elever (også de meget hurtige). Alle elever har brug for at føle sig tilpas udfordret for at bevare lysten til at lære. Det kan desuden begrænse uroen, når alle har noget meningsfuldt at arbejde med.

  5. Du står altid for en fælles afrunding af lektionen, hvor du sikrer den røde tråd og kigger frem til næste lektion.

  6. Du interesserer dig for, hvordan eleverne har oplevet undervisningen. Det kan give dig en vigtig feedback til din undervisning, som kan gøre det lettere for dig at justere undervisningen løbende, så den i højere grad passer til netop disse unge mennesker. Det kan f.eks. gøres ved at spørge dem: ’Hvad har virket godt i undervisningen i dag?’ ’Er der noget, jeg kan ændre på?’ ’Er der noget, I kan gøre anderledes?’

Kilde: Marieke Brinck, kandidat i pædagogisk psykologi og underviser på Den frie Lærerskole i pædagogik, psykologi og didaktik. Rådene er inspireret af nyere forskning om klasseledelse, inklusion, teamsamarbejde, undervisningsdifferentiering, relationsdannelse og mobning.