Af Anna Rossman Thejsen

Nære venskaber, lange, inderlige kram mellem elever og tætte bånd mellem elever og lærere. Det er for mange billedet på et efterskoleophold. 

Men kan årgang 2020/21 også forvente det, eller skal de forberede sig på et år med afstandskrav, hosteetikette og regler for, hvem de må kramme og blive kærester med? Det har Magasinet Efterskolerne spurgt formanden for landets ca. 240 efterskoler, Torben Vind Rasmussen, om.

Det korte svar er både ja og nej, siger han.

”Virkeligheden i dag er en anden end før 11. marts. Efterskolerne følger som resten af samfundet naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at mindske risikoen for smitte med corona, og det vil eleverne i år selvfølgelig komme til at mærke.”

Kort før sommerferien udsendte myndighederne nye retningslinjer for grundskoler, herunder efterskoler. De nye retningslinjer er lempet i forhold til dem, der blev indført lige efter genåbningen af efterskolerne i maj, men eleverne vil stadig opleve en anderledes efterskolehverdag. Det gælder især på tre områder: 1. Sygdomshåndtering. 2. Hygiejne og rengøring og 3. Afstandskrav og gruppeopdeling af eleverne.

Hurtig reaktion ved sygdom
Hvis en elev før i tiden blev forkølet, fik småfeber eller hoste, ville man have set tiden an et par dage. Men i en tid, hvor covid-19 stadig er en risiko, er der skruet gevaldigt op for sygdomshåndteringen. Skolen vil reagere med det samme og sende en elev med mulige symptomer på corona til læge eller hjem med besked om at søge læge.
Mange skoler vil også have reserveret eneværelser, hvor en syg elev kan opholde sig, indtil han eller hun kan blive hentet af sine forældre.

”Vi håber selvfølgelig, at vi undgår en anden coronabølge, men sker det, står efterskolerne klar til at håndtere det”

- Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen

Torben Vind Rasmussen understreger, at alle skoler følger myndighedernes retningslinjer for sygdomshåndtering på efterskoler.

”Hvis man som forælder skulle være bekymret for at få et barn hjem med corona, som f.eks. kan smitte sine bedsteforældre, vil jeg sige, at de retningslinjer er så klare, at risikoen ikke er større på en efterskole end i resten af samfundet,” siger han.

I dagligdagen på skolen vil der desuden være øget fokus på hygiejne og forebyggelse af smitte. Som i resten af samfundet er hosteetikette og håndhygiejne vigtig – alle skal f.eks. vaske eller spritte hænder af før og efter måltiderne. Der er også kommet nye og højere rengøringsstandarder, og det er eleverne selv, der skal stå for den ekstra skuren og skrubben.

”Mange af dem vil nok tænke ’hold da op, hvor skal vi gøre meget rent’. Til det kan jeg sige, at dels er den højere rengøringsstandard et vilkår for, at vi kan få lov til at lave efterskole i denne tid, og dels er det faktisk, som det altid har været, en dannelsesopgave at lære at gøre rent og tage ansvar for det,” siger Torben Vind Rasmussen.

Stadig afstandskrav
Et sidste område, hvor eleverne i år vil opleve en anderledes dagligdag på skolen end årgangene før dem, er, når det kommer til at holde afstand til andre. Eleverne bliver i år inddelt i såkaldte primærgrupper på 25-30 elever. Grupperne vil bestå af elever, der deler værelser, bade- og toiletfaciliteter og lokale opholdsarealer. Inden for de grupper må eleverne være tæt på hinanden og kramme med hinanden.

”Det betyder meget, at eleverne kan få lov til at være sammen i lidt større grupper nu end lige efter corona sidste skoleår. Det fysiske møde og det, at man mærker og påvirker hinanden, er nerven i det fællesskab, som er en af de helt store kvaliteter ved at gå på efterskole,” siger Torben Vind Rasmussen.

Ifølge de nye retningslinjer skal eleverne så vidt muligt holde en meters afstand til lærere og andre elever end dem, de er i primærgruppe med, ligesom de f.eks. ikke må opholde sig på hinandens værelser, hvis de ikke er i samme gruppe.

Det er ifølge efterskoleformanden en udfordring for muligheden for at skabe fællesskab og nærhed på efterskolen, at der stadig er et afstandskrav.

”Hvis man skal holde afstand i et helt år, går der noget vigtigt tabt. Fællesskab dannes i det fysiske samvær. Man behøver ikke at ligge i bunke for at opnå den nærhed, men en meters afstand er for meget. Man har brug for at mærke hinanden og få et kram.”

Ifølge Torben Vind Rasmussen skruer landets efterskoler hellere end gerne permanent op for håndhygiejne, afspritning og rengøring. Han har dog et håb om, at myndighederne lemper retningslinjerne hen over efteråret, så eleverne ikke hele tiden skal tænke på, om de nu kommer for tæt på en, de ikke er i gruppe med.

Der skal gøres mere rent i år end tidligere år, og det er eleverne selv, der skal svinge støvsugeren. Foto: Ditte Valente

Når vi taler om afstand og regler for, hvem man må kramme og kysse, er det nærliggende også at spørge formanden for Efterskolerne, om det overhovedet er tilladt at få en kæreste på efterskolen i år?

”Mennesker bliver tiltrukket af hinanden og får lyst til at kysse og kramme og blive kærester. Hvis eleverne ikke får lov til det på skolen, går de ud i skoven eller tager hjem på weekend sammen. Det at blive kærester og føle noget for hinanden er noget kropsligt, som man ikke kan lovgive sig ud af. Det er et dilemma, det er det bestemt, men – corona eller ej – der vil stadig være kærester på efterskolerne,” siger han.

Tilbage står alligevel spørgsmålet om, hvorvidt Torben Vind Rasmussen mener, at de mange nye restriktioner ændrer ved, om det er værd at gå på efterskole?

”Hvis du spørger mig, om det bliver det samme at gå på efterskole i år som tidligere år, er svaret nej. Men spørger du mig, om det stadig er værd at komme på efterskole, er svaret ubetinget ja! Det kan godt være, at 10 procent er anderledes, men 90 procent er det samme. Efterskolerne vil stadig stimulere eleverne med et fyrværkeri af indtryk, der er med til at danne dem. Så det er det hele værd,” siger han.

Hvad hvis der kommer en anden coronabølge?

På spørgsmålet om, hvordan efterskolerne forbereder sig på en eventuel anden bølge af coronavirussen, svarer Torben Vind Rasmussen:

”Vi er nødt til at indstille os på, at der i så fald kan komme skærpelser af reglerne for, hvordan man må omgås hinanden, men i modsætning til sidste år har efterskolerne nu prøvet det før og vil hurtigt kunne skabe nye rammer for både undervisningen og det pædagogiske samvær.”

Og hvis det bliver nødvendigt at lukke alle skoler i en periode, som vi så det fra marts til maj sidste år?

”Hvis man lukker hele Danmark ned igen, vil efterskolerne på helt anden vis end sidste år være i gear til at lave fjernundervisning. Alle skoler har leveret fjernundervisning, og alle har skullet implementere nye restriktioner og mere rengøring, da eleverne måtte komme tilbage, så de enkelte skoler har mange gode erfaringer at trække på. Vi håber selvfølgelig, at vi undgår en anden coronabølge, men sker det, står efterskolerne klar til at håndtere det.”

3 områder, hvor hverdagen på skolen er ændret

  1. Sygdomshåndtering. Hvis en elev har mulige symptomer på covid-19, bliver eleven med det samme sendt til lægen eller hjem med besked om at søge læge
  2. Hygiejne og rengøring. Der er øget fokus på bl.a. hosteetikette og håndhygiejne. Alle skal f.eks. vaske eller spritte hænder af før og efter måltider. Der er også kommet nye og højere rengøringsstandarder. Eleverne skal selv stå for den ekstra rengøring, som bl.a. består i rengøring af borde og andre kontaktflader, toiletter mv.
  3. Afstand og primærgrupper. De unge bliver delt ind i såkaldte primærgrupper på 25-30 elever. Grupperne vil bestå af elever, der deler værelser, bade- og toiletfaciliteter og lokale opholdsarealer. Inden for primærgrupperne må eleverne være tæt på hinanden og kramme med hinanden. Til andre elever og til lærerne skal der så vidt muligt holdes en meters afstand