Forstander: "Hvis der ikke er en kant, kan vi ikke holde det, vi lover forældrene og eleverne"

Af Claus Georg Kjær

På Campus Vedersø, der består af Vedersø Idrætsefterskole og The International, gør de sig umage med at forklare kommende elever og deres forældre, at et efterskoleophold er mere end det glansbillede, som de ofte bliver præsenteret for, og at der er regler, som ikke kan bøjes.

”Et år på efterskole er en oplevelse for livet, men eleverne skal også gøre toiletter rene og møde op til tysk, selvom de har sovet for lidt. Det er vigtigt for os at være helt tydelige og fortælle eleverne og deres forældre, at vi kan tilbyde eleverne et forpligtende fællesskab, der forudsætter, at de tager ansvar og lever op til de regler og rammer, som vi har besluttet for dem,” fortæller Kim Skouborg.

To gange inden skolestart i august, typisk i marts måned, holder Campus Vedersø en aften for nye elever, hvor efterskolens ledelse får sat ord på, hvilke grænser der er for det forpligtende fællesskab, som efterskolen tilbyder eleverne.

”Vi fortæller kommende elever og deres forældre, at der er nogle grundregler, der handler om, at de skal deltage aktivt, møde til tiden, være hensynsfulde og ansvarlige og tage vare på de opgaver, som de bliver tildelt. Derudover er tobak, alkohol og euforiserende stoffer ikke tilladte. Hverken på skolen eller på vej til og fra skolen. Eleverne kan heller ikke have sex på skolen. Hvis eleverne ikke kan leve op til de forventninger, så kan de heller ikke forvente at fortsætte på skolen,” siger Kim Skouborg.

Grænser er nødvendige
Kim Skouborg mener, at efterskoler er forpligtede til at gøre en positiv forskel i samfundet, og at det er sundt for unge mennesker at vide, at der er rammer for fællesskabet. Han oplever generelt, at de elever, der går på efterskolen er meget velfungerende og sjældent bryder de aftaler, der skal overholdes. Kim Skouborg vurderer, at det både kan skyldes, at mange af eleverne kommer fra et foreningsdanmark, hvor de er vant til struktur og rammer, og at efterskolen er meget tydelig omkring, hvilke regler der gælder, og hvilke konsekvenser der følger, hvis reglerne brydes.

”Hvis der ikke er en kant, kan vi ikke holde det, vi lover forældrene og eleverne. Vi er et alternativ til en folkeskole og har andre muligheder for at lave rammer for vores fællesskab. Vi er et værdibaseret fællesskab, der både tager et hensyn til den enkelte, til fællesskabet og til samfundet, men nogle gange er det nødvendigt at afbryde efterskoleopholdet for enkelte elever, og det er et tab for alle. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre, og nogle gange tager vi også elever ind, der er stoppet på en anden efterskole,” beretter Kim Skouborg.

Campus Vedersø har for nylig ændret formuleringerne i deres regelsæt, så der ikke længere er hændelser, som fører til automatisk bortvisning af elever.

”Vi har blødt lidt op på nogle af formuleringerne i vores regelsæt, men det er for at have nogle handlemuligheder ved helt særlige omstændigheder. Jeg vil tro, at det er sket tre gange på ti år, at alkohol ikke har medført bortvisning, så det er ikke en kattelem, som vi gør hyppigt brug af. Vi har generelt få situationer, hvor vi bliver nødt til at afbryde efterskoleopholdet for en elev, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at når det sker, så bruger vi det som eksempel overfor de andre elever,” fortæller Kim Skouborg.

På Campus Vedersø gør de ifølge Kim Skouborg en del ud af at etablere et godt forældresamarbejde. Små forseelser ordnes på skolen, men hvis en elev f.eks. udebliver tre gange fra undervisning, så bliver forældrene indkaldt til en bekymringssamtale. Skolen bruger ikke de såkaldte tænkere, men de kan godt bede forældre om at tage en elev med hjem og tale en situation igennem.

”Tidligere kunne forseelser blive afregnet i ekstra rengøring eller armbøjninger, men der kunne hurtigt gå sport i, hvem der kunne tage flest armbøjninger og reflektionen omkring rammerne for vores fællesskab stoppede hos eleverne, når der var afregnet. Det var ikke det pædagogiske mål med den praksis, så nu arbejder vi mere med dialog og pædagogiske samtaler, når der er små overtrædelser, selvom det er en hårdere og mere ressourcekrævende vej,” siger Kim Skouborg.

Der skal være konsensus om bortvisning
På Campus Vedersø skelnes der mellem alkohol, stoffer og nikotinprodukter. De første to anser Kim Skouborg for at være personlighedsændrende, og de er en direkte årsag til bortvisning. Tobak og nikotinprodukter er substanser, der kan medføre andre sanktioner, og en hjælpende hånd til at stoppe ved første forseelse.

”Hvis vi har en mistanke om, at elever har drukket alkohol, så kan vi bede dem om at tage en alkoholtest. Vi kan ikke tvinge dem til at gøre det, men hvis de nægter, så konkluderer vi, at de har drukket, og så medfører det med ret stor sikkerhed en bortvisning,” forklarer Kim Skouborg.

Han understreger, at i sager om bortvisning skal der være enighed blandt lærere og ledelse om, at det er den rigtige sanktion.

”Der kan være mange forskellige holdninger til en elev på lærerværelset, men det er ikke nok, at en enkelt medarbejder synes, at det giver mening at afbryde opholdet for en elev. Der skal være konsensus omkring en beslutning, der har så store konsekvenser. Derfor bruger vi lang tid på at tale os til rette, og så længe, der bare er én lærer, der ser en vej for en elev, så tager vi den videre,” siger Kim Skouborg.

Før det kommer så vidt som til en bortvisning, kontakter skolen ifølge Kim Skouborg forældrene, der bliver bedt om at hente deres barn. Derefter samles lærerflokken for at tale situationen igennem. Forældrene har så mulighed for at vende, hvad der er sket, så de kan kontakte os og belyse sagen fra deres side, forklarer Kim Skouborg.

”Vi forholder os til Børnekonventionen, der forpligter os til at inddrage eleven, inden vi tager endelige beslutninger. Bortvisningssituationer er altid virkelig komplekse, og vi optræder som skole både i rollen som politi, anklager og dommer. Det er svært og i sidste ende er der jo ingen vindere i den slags sager,” afslutter Kim Skouborg. 

Loven:
Artikel 12 i FN´s Børnekonvention fastslår, at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Med virkning fra 1. januar 2021 blev rettighederne fra Børnekonventionens artikel 12 skrevet ind i efterskoleloven som en ny § 4a. Skoler er således lovmæssigt forpligtet til at inddrage elever, inden skolen træffer beslutning om at afbryde efterskoleopholdet for eleven.

»§ 4 a. Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtale med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Elevens perspektiv og eventuelle synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder og modenhed. Eleven kan ved samtale med skolen lade sig bistå af en eller flere bisiddere. 

Artikelserie om bortvisninger
Vi sætter i en række artikler fokus på bortvisninger. Denne gang har vi interviewet forstander på Campus Vedersø, Kim Skouborg, der mener, at det er nødvendigt at hegne efterskolens store fællesskab ind med tydelige rammer og konsekvenser, når de overskrides. Tidligere i artikelserien har vi talt med forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard, der mener, at bortvisninger kun må være den ultimative konsekvens. Vi har også tidligere talt med forstander på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, Andreas Ingerslev Larsen, der oplever, at det er lettere at tage en snak med eleverne om eventuelle regelbrud, når der ikke ligger en potentiel bortvisning og venter for enden af en alvorlig samtale.