Bortvisning er et pædagogisk nederlag

Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

Artikel 12 i FN’s børnekonvention omhandler børns ret til at blive hørt, og I 2016 konkluderede Folketingets ombudsmand, at den ikke i tilstrækkelig grad blev overholdt på landets efterskoler ved bortvisninger. Det har efterskolerne siden arbejdet aktivt med, og det er min klare vurdering, at langt de fleste skoler hører eleven i forbindelse med bortvisninger. Samme konklusion er Danmarks Evalueringsinstitut EVA kommet frem til i 2019. Så langt så godt.

Spørgsmålet er, om vi generelt bortviser for mange elever på landets efterskoler? Jeg forstår godt det pres, efterskoler kan stå i, når der er et pres fra omverden – elever, forældre og meningsdannere f.eks. – om at smide elever ud, hvis de bryder ordensreglerne. Men det tryk skal vi turde modstå. Tidligere på året blev en krænkelsessag på en efterskole omtalt i et liveprogram på landsdækkende tv. Journalisten sluttede udsendelsen med at udbryde ”han skal da bare ud” om den elev, der blev beskyldt for at være krænker, og som hverken var tiltalt eller dømt for sine handlinger.

Problemet er, at en bortvisning sjældent er en løsning i det større samfundsmæssige perspektiv. En bortvisning er altid et resultat af et skoleforløb, der er fejlet. Når en skole når dertil, at den bortviser en elev, er det fordi, at skole og elev ikke har fundet en fælles løsning.

”Træd varsomt. Her bliver mennesker til,” udtalte Christen Kold tilbage i 1800-tallet og indikerede allerede her, at skolen ikke handler alene om fag og faglighed, men at skolen danner ramme om dannelse til livet. Derfor er det også hårdt at blive bortvist fra kost- og efterskoler, som i en periode af elevernes liv påtager sig hele opgaven med opdragelse, dannelse og uddannelse. Det er elevernes hjem, de bliver bortvist fra.

Mange efterskoler har de senere år arbejdet aktivt med ikke at bruge bortvisning som en automatisk konsekvens af overtrædelse af reglerne. Jeg mener, det er en helt nødvendig udvikling. Men vi er ikke i mål endnu. Vi har med dannelse at gøre, og dannelse sker ikke kun, når regler overholdes. Dannelse sker også i fejlene.

Unge udfordrer grænser. De prøver det etablerede samfund af. Som efterskoler skal vi gå i dialog med dem og forstå deres handlinger. Hvad ligger til grund for dem? Hvordan kan de lære af deres fejl og komme videre? Og hvilke reaktioner forventer de at få fra den skole, de oftest selv har valgt at gå på?

Vi fejler, hvis vi negligerer unges grænsesøgende adfærd. Men vi fejler også, hvis vi ikke formår at skabe den relation til eleverne, der kan håndtere selvsamme adfærd uden at bortvise.

Opgaven gælder sådan set alle skoler, men særligt på kost -og efterskoler, hvor eleverne bor. Her har vi et større ansvar for at finde løsninger og minimere nederlag. Og derfor er en bortvisning ikke en løsning. Det er et pædagogisk nederlag.