Ny stipendieordning markerer, at vi er hele Danmarks efterskole

Af Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole

Baunehøj Efterskole bakker op om bestyrelsens forslag om en ny stipendieordning. Debatten om forslaget på medlemsmødet i sjællandske region – og helt sikkert også i de andre regioner –viste imidlertid, at der er mange både praktiske og principielle problemer ved forslaget, ligesom flere spurgte til, hvorfor vi overhovedet gør det. For som det ofte er blevet fremhævet, er det politikernes opgave at skabe økonomisk retfærdighed i samfundet og efterskolernes opgave at lave god efterskole.

1.200 efterskolestipendier rykker ikke markant ved det store billede, som er, at efterskolen i stigende grad er et tilbud, som bliver benyttet af de mest velstillede 50-60 procent af befolkningen, og at den massive skattefinansierede statsstøtte til skoleformen derfor har karakter af økonomisk omfordeling fra de fattigste i samfundet til de rigeste.

Men, og det er grunden til, at vi støtter forslaget på Baunehøj: Det er et markant signal fra hele skoleformen om, at vi er bevidste om denne uretfærdighed, at vi er parate til at yde vores bidrag til at gøre det bedre og at vi mener det, når vi påstår, at vi vil være hele Danmarks efterskole.

Der er det afgørende problem ved forslaget, at det flytter midler fra driften til stipendier (det vil i princippet sige: tilskud til forældrebetalingen). Det betyder, at vi enten pålægger os selv en produktivitetsstigning (også kaldet besparelse), øger elevtallet eller at vi lader forældrebetalingen stige. En stigning i forældrebetalingen vil selvsagt ramme de fattigste familier hårdest – og især de familier, der lige akkurat ikke er fattige nok til at modtage stipendier.

Produktivitetsstigninger betyder enten nedskæringer på antallet af medarbejdere per elev eller en nedskæring i nogle af vores aktiviteter. Især det sidste er formentlig til at leve med – vi har før levet med en årlig beskæring af tilskuddet på 2%. Den største bekymring er for de skoler, der i forvejen er økonomisk presset, og som risikerer at blive skubbet ud over kanten.

Derfor lader det også til at være bestyrelsens løsning, at de 1.200 stipendier skal føre til 1.200 flere elever i skoleformen om året.

På Efterskolernes årsmøde i 2023 svarede undervisningsminister Mattias Tesfaye imidlertid meget tydeligt på Torben Vind Rasmussens indirekte spørgsmål om, hvorfor politikerne ikke ønsker at gennemføre foreningens forslag vedtaget på generalforsamlingen i 2018, som går ud på at flytte statens tilskud til forældrebetalingen fra de rigeste forældre til de fattigste. Tesfayes klare svar var, at det havde embedsværket regnet på i Finansministeriet, og at beregningerne viste, at denne model ville føre til, at ”markant flere i bunden ville vælge at tage på efterskole, mens kun marginalt færre i toppen ville fravælge efterskole”.

Forslaget ville med andre ord føre til, at flere ville starte på efterskole og det ønsker politikerne ifølge Tesfaye ikke. De ved godt, at det er upopulært at skære ned på efterskolerne. Men de ønsker på den anden side heller ikke at poste flere penge i os. Så hvis opgaven på den ene side er, at flere fra bunden af indkomstskalaen skal vælge at gå på efterskole, så skal nogle andre vælge os fra – f.eks. dem i toppen.

For egen regning vil jeg foreslå to yderligere elementer, som skal bidrage til, at bestyrelsens forslag hverken fører til skolelukninger eller stigninger i forældrebetalingen. En måde at sikre det første på er at flytte noget af vores tilskud fra den del af taxameteret, der udløses af antallet af elever til grundtilskud. Da det er de små skoler, der er mest finansielt følsomme overfor et mindre statstilskud til driften, vil det være klogt at give dem et større grundtilskud.

For at sikre at det mindre tilskud ikke læsses over på forældrebetalingen, som i særlig grad ville påvirke familier i den nedre del af indkomstskalaen, men som ikke kommer i betragtning til stipendier, foreslår jeg, at vi til bestyrelsens forslag føjer et loft over forældrebetalingen som en betingelse for at modtage statstilskud. Hvor højt det skulle være, er en politisk afgørelse og det skulle nødvendigvis følges af regler om ekstrabetaling til rejser, ekstraudstyr og særlige linjefag.

Et sådant loft ville tvinge efterskolerne til at prioritere skarpt og ville dermed bringe os på linje med resten af den offentlige sektor. Tilsammen ville forslagene trække penge ud af skoleformen og tilbage i skatteydernes lommer. Og det ville sandsynligvis gøre det mindre attraktivt for visse gruppe af elever at tage på efterskole. Vi ville dermed blive tvunget til at fokusere mere på de grupper af elever, der også fra et samfundsmæssigt perspektiv virkelig har brug for et efterskoleår.