Af Anna Rossman Thejsen

På landets efterskoler fylder fællessang allerede meget og skaber fællesskab og glæde. En af de sangbøger, som bliver brugt mest til at holde sangtraditionen i hævd, er Højskolesangbogen.

Alligevel kan der være brug for inspiration til efterskoleansatte, som arbejder med fællessang. Det mener en række efterskolefolk, som står bag den nye bog ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’, der i november er blevet sendt ud til alle efterskoler.

”Bogen er tænkt som en slags sanghåndbog, og det er meningen, at alle skal kunne bruge den til at få åbnet deres horisont i forhold til at bruge højskolesangbogen,” siger Rasmus Skov Borring, der er pianist og komponist og har været projektleder på bogen.


"Sangene rummer mulighed for at tale med eleverne om historiske begivenheder, om livet, om dem selv og om det større fællesskab, de selv er en del af”

- Rasmus Skov Borring

Bogen henvender sig både til nyansatte, som gerne vil lære sangtraditionen på efterskoler at kende og har brug for et sted at starte, og til efterskolefolk, som har arbejdet med fællessang i årevis og måske har brug for andre måder at gå til sangene på sammen med eleverne. Bogen indeholder også en række gode råd til at komme godt i gang med fællessang med elever, der ikke nødvendigvis har sangtraditionen med hjemmefra.

Åbner for nye perspektiver på sangene
Redaktionen bag bogen tæller foruden Rasmus Skov Borring også forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, og kirkemusiker og komponist Anne Odgård Eyermann. I samarbejde med tre efterskoleforstandere og 25 efterskolelærere har de udvalgt 60 sange fra Højskolesangbogen. I bogen giver de bud på, hvordan sangene kan bruges på efterskolen, og hvilke emner og samtaler de kan åbne for sammen med eleverne.

”Sangene rummer mulighed for at tale med eleverne om historiske begivenheder, om livet, om dem selv og om det større fællesskab, de selv er en del af,” siger Rasmus Skov Borring.

Til hver af de 60 sange er der desuden knyttet citater fra elever om de sange, de har lært at kende på efterskolen. En elev i bogen siger f.eks. om B.S. Ingemanns sang ’Tit er jeg glad’ fra 1812:

“Først tænkte jeg, at det mest var en gammel sang, men nu er den bare så god.”

sang2

Bagom bogen

  • ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’
  • Redaktion: Rasmus Skov Borring, Mette Sanggaard Schultz og Anne Odgård Eyermann
  • Udgivet af FFD’s Forlag, 2019

3 gode råd til at komme godt i gang med fællessang

1. Vælg enkle sange og til at begynde med gerne sange, som eleverne kender i forvejen. Det skaber umiddelbar sangglæde og lyd i lokalet og giver noget at bygge på. 

2. Prioritér sangglæden frem for skønsangen. Vælg gerne sange, der kan ’skråles’ med på. Dermed får eleverne åbnet for sluserne og kan senere lokkes med på andet og mere forfinet materiale.
3. Giv eleverne en baggrund for at forstå, hvorfor denne sang har betydning, og hvorfor den er blevet skrevet. Det kan være med til at åbne sangen op.

Få mange flere råd til fællessang med elever i bogen ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’.