Forstander: ”Forskellene mellem os bliver udviskede, når vi har Efterskolesangbogen i hånden”

Af Claus Georg Kjær

På Sejergaardens Musikefterskole synger de, når der er morgensamling og fællessamling – og stort set hver gang, der i øvrigt er en undskyldning for at gribe ud efter sangbogen. Forstander Mette Holmbjerg betragter fællessangen som en af de vigtigste samlende værdier for livet på efterskolen, og særligt Efterskolesangbogen skaber en følelse af samhørighed.

”På vores skole har alle kærlighed til musikken, men elevernes niveau og udgangspunkt er meget forskelligt. Når vi har Efterskolesangbogen i hånden til fællessang, kan vi mødes uafhængigt af den enkeltes forudsætninger. Vi synger ikke for, at det skal være perfekt, men pga. det fællesskab, som sangen skaber,” fortæller Mette Holmbjerg.

Mange drenge kæmper med stemmer, der går i overgang i efterskolealderen, men står de i et kor, er det lettere at skjule, at man ikke altid rammer tonen helt rent. Ifølge Mette Holmbjerg giver det dem en større lyst til at synge med og gør det lettere for dem at finde en plads i fællesskabet.

Efterskolesangbogen er en katalysator
Efterskolesangbogen er i centrum for meget af livet på Sejergaardens Musikefterskole, og eleverne bliver ifølge Mette Holmbjerg meget inspirerede af, at mange af sangene i bogen er af kunstnere, som de unge kender fra deres egne playlister og derfor kan identificere sig med.

”Mange af sangene i Efterskolesangbogen er nyere og rammer direkte ind i de unges liv og deres begrebsverden. Det inspirerer eleverne og giver dem selvtillid til at skabe musik. Det åbner også deres øjne for, at der er en vej for deres musik fra at være noget, der bliver inden for elevværelsets eller skolens fire vægge til at blive bredt ud til en større offentlighed,” forklarer Mette Holmbjerg.

Sang påvirker trivsel og faglighed
Hun er ikke i tvivl om, at sang påvirker hjernen hormonelt, gør eleverne mere motiverede for at lære og øger deres trivsel og faglighed. Det er en betragtning, der understøttes af videnskaben, hvor det længe har været kendt, at det at synge eller spille sammen regulerer en række neurokemiske systemer i kroppen, der bl.a. øger motivation, lystfølelse og social tilknytning.

En svensk undersøgelse blandt en gruppe 15-18-årige påviste, at fællessang fik deltagernes hjerterytme til at følges ad, og at denne synkronisering havde en gavnlig virkning, fordi der er en sammenhæng mellem langsom, dyb og organisk vejrtrækning og rolig hjerterytme.

Mette Holmbjergs yndlingssang i Efterskolebogen er ’Gi’ os lyset tilbage’, hvor det fælles hyldes i andet vers:

Gi’ os glæden tilbag’,
Og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet,
Der står på de viseste sten.

Kilder:
Musik og de neurokemiske systemer: Chanda & Levitin (2013): The Neurochemistry of Music. Trends in Cognitive Sciences 17(4) pp. 179- 193.
Vickhoff m.fl . (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. Frontiers in Pscyhology 4/Article 334