Af Louise Wethke Buch
1. Tag fat i kontaktlæreren
Det er vigtigt, at du inddrager kontaktlæreren tidligt og har tillid til kontaktlærerens vurdering af, hvordan I bedst hjælper dit barn. Kontaktlæreren ser dit barn i mange forskellige situationer og kan ofte tegne et mere nuanceret billede end det, du hører om. Dit barn kan godt være ked af det i telefonen om aftenen, men samtidig trives i fællesskabet og deltage i aktiviteter næste dag. Ved at have en åben og løbende dialog med skolen kan I sammen tage hånd om hjemveen, før den vokser sig stor.
2. Sæt kontakten i system
Det kan tære rigtig meget på kræfterne at have hjemve, så dit barn har brug for så meget struktur som muligt. Nogle har godt af at have daglig kontakt i starten, mens andre har bedst af at have så lidt kontakt som muligt. Det vigtigste er, at der er klare rammer for jeres kontakt, og at I sammen med kontaktlæreren aftaler, hvor ofte I taler sammen, og om det er et opkald, en sms eller en mail. Det kan f.eks. være en god idé at lægge aftalerne midt på dagen, hvor der typisk vil være en aktivitet eller undervisning bagefter.
3. Giv plads
Hvis dit barn ikke kontakter dig, er det et godt tegn. Læg telefonen fra dig, og giv plads til, at dit barn kan finde sin vej i efterskolelivet. Når du savner, smitter det af på dit barn, og ubesvarede opkald og beskeder fra dig kan få barnets hjemve til at vokse sig større.
4. Gør værelset hjemligt
Små ting hjemmefra kan skabe tryghed. Opfordr dit barn til at pakke ting til efterskoleværelset, som minder om trygheden derhjemme. Det kan være billeder, yndlingssengetøjet eller en kop.
5. Tal åbent om hjemve
Hjemve er en naturlig del af efterskolelivet. Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, for hjemve går kun over, hvis man accepterer den og arbejder med den.
6. Fokusér på det positive
Når dit barn ringer hjem og er ked af det, skal du selvfølgelig lytte og trøste, men også spørge ind til det gode. Stil spørgsmål som: Hvad har været fedt i dag? Hvem har du været sammen med? Hvad er de tre sjoveste ting, der er sket i løbet af ugen? Fokusér på det, der virker, og styrk barnets tro på, at det nok skal lykkes. Billeder fra barnets telefon eller skolens sociale medier kan også være en god indgang til samtalen, når dit barn er hjemme i weekenden. Når I taler ud fra billeder, bliver det lettere for dig at spore samtalen ind på nogle af de positive oplevelser, dit barn har haft i løbet af ugen.
7. Opfordr til at deltage
Kedsomhed kan forstærke hjemve. Det er vigtigt at opfordre dit barn til at holde sig i gang og tage imod skolens tilbud og aktiviteter. Det er både en god måde at få tankerne væk fra savnet og en oplagt chance for at få nye venner.
8. Sæt små milepæle
Et år på efterskole kan virke uoverskueligt, så det kan hjælpe at dele det op i mindre faser. Sig: ”Prøv at klare de næste fem dage, så taler vi sammen på fredag.” Små milepæle hjælper med at holde modet oppe.
9. Giv det tid
For nogle kan det tage måneder, før følelsen af hjemve slipper helt. Husk på, at det er helt okay at savne. Vær tålmodig, og mind dit barn om, at det bliver lettere med tiden. Savnet er også en anerkendelse af, at du har skabt en tryg base for dit barn, som lige nu er langt væk. Det tager tid at finde sig til rette et nyt sted.
10. Husk hvorfor I valgte efterskole
Efterskole handler ikke om at være glad hele tiden, men om at lære sig selv at kende, lære at stå på egne ben og at navigere i fællesskaber. Det kan være krævende at bo tæt sammen med så mange andre unge, der ikke nødvendigvis ligner én selv, men det er også identitetsdannelse og social træning i praksis. Hvis dit barn vender hjem i det øjeblik, det bliver svært, får dit barn ikke mulighed for at øve sig i at klare sig selv. Lyt og vis kærlighed, men stå fast. Husk på, at når noget er hårdt, er det et tegn på, at noget vigtigt er i gang.
Kilder: Pædagogisk afdelingsleder på Hanherred Efterskole Nikolaj Rasmussen og kontaktlærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Carina Hartvig Bruun Severinsen

Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.