Magda er hele efterskolens mormor

Af Anna Rossman Thejsen

24 år gammel satte Magda Høgsbjerg første gang sine ben på Vesterlund Efterskole. Året var 1981. Både hun og hendes mand Gunner Høgsbjerg var nyuddannede lærere fra Nørre Nissum Seminarium og havde søgt et job på en folkeskole i området omkring Vesterlund. Det fik Vesterlund Efterskoles daværende forstander Ingemann Stenstrup dog nys om, og inden den lokale folkeskole nåede at hale det unge par ind, havde han tilbudt dem begge job på efterskolen og en lærerbolig lige over for skolen.

”Vi kan jo altid starte her og måske blive et par år,” husker Magda Høgsbjerg, at parret sagde til hinanden.

Gunner Høgsbjerg stoppede som lærer på Vesterlund Efterskole for fire år siden. Huset på den anden side af vejen bor parret stadig i. Og Magda Høgsbjerg? Officielt gik hun før sommerferien på pension fra sit lærerjob gennem 40 år på Vesterlund Efterskole. Det holdt dog kun sommerferien ud. For da skolen i begyndelsen af dette skoleår manglede en tysklærer til et enkelt hold elever, kiggede de i ledelsen hinanden i øjnene og sagde nærmest i kor: ”Magda,” fortæller forstander på Vesterlund Efterskole Søren Haubjerg. Den mangeårige lærer sagde heldigvis ja tak til at tage en ekstra tørn med tysk – foreløbig skoleåret ud.

Omsorgsfuld og varm lærer
”Jeg tror bare, at hun har et hjerte for at hjælpe os,” siger Søren Haubjerg, som også kalder det meget kendetegnende for Magda Høgsbjerg. 

”Hun er en varm og omsorgsfuld lærer, som lidt er blevet hele husets mormor. Hun er i ét med huset og har bygget et efterskole-dna og en viden om Vesterlund op gennem 40 år, som alle vi andre altid kan læne os op ad,” siger han.

Magda Høgsbjerg har alle årene undervist i engelsk og tysk på skolen, og i perioder også i dansk og sang. Kontaktlærer har hun været for et væld af unge, som hun med tiden er blevet en slags bedstemor for. 

”Vi har jo de unge alle døgnets 24 timer og ser dem i alle situationer, både når de er glade og kede af det. Jeg tror, at jeg for mange af dem de senere år har haft lidt en mormorrolle. Det tror jeg, de godt kan lide, og jeg synes, det er meget, meget hyggeligt,” siger Magda Høgsbjerg.

Særligt hyggeligt finder hun det, når hun efterhånden med jævne mellemrum har taget imod elever på første skoledag, der kommer sammen med deres forældre, som selv er tidligere elever på skolen. Det er altid et varmt gensyn for hende. Det hænder også, at hendes tidligere elever giver hende nogle varme ord med på vejen om hendes betydning for dem som deres tidligere efterskolelærer. 

”Så siger jeg til mig selv, at det skal jeg huske at gemme til en gråvejrsdag. Det er sådan nogle lyspunkter, der gør mig ekstra glad for at være lærer.”

”Jeg har jo bare passet mit job”
Hendes 40 år som lærer på Vesterlund har senest materialiseret sig i en af de helt store udmærkelser. Hun har nemlig fået tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års tro tjeneste som lærer. Da en kollega på skolens facebookside i slutningen af oktober lavede et opslag med et billede af Magda Høgsbjerg med medaljen i det røde bånd med det hvide kors på brystet, fik opslaget omkring 1.000 likes og mange hundrede kommentarer, som bugner af positive tillægsord og gode minder om deres tidligere lærer eller kollega. Selv er Magda Høgsbjerg vældig glad for kommentarerne fra tidligere elever og kolleger, som hun har læst hver og en. Alligevel er hun mest af alt ydmyg. Hun synes jo bare, at hun har gjort sit arbejde. At det lige blev 40 år, hun holdt ved, synes hun ikke i sig selv er en medalje værd.

”Når jeg tænker på flere af mine kolleger, der har været fantastiske lærere og er stoppet efter 35 og 38 år, så synes jeg jo ikke, at jeg skal fremhæves, bare fordi jeg har været her i 40 år. Jeg synes også, der er mange andre, som fortjener det mere end mig, jeg har jo bare passet mit job,” siger hun.

Når det er sagt, kunne hun med egne ord ikke, som Kim Larsen i sin tid gjorde, takke nej til en sådan belønning – eller nok så vigtigt til muligheden for at møde Hendes Majestæt Dronningen. 

”Jeg har det ikke sådan som Kim Larsen. Når nu jeg har fået medaljen, kan jeg godt mærke, at det alligevel betyder noget. Jeg er en af dem, der følger med i Kongehuset, og jeg ved fra andre, at det skulle være en kæmpe oplevelse at møde dronningen,” siger hun.

Nu glæder hun sig til den mandag i nær fremtid, hvor hun skal i audiens på Christiansborg Slot. Den weekend tager hun og Gunner bilen til hovedstaden og gør en tur ud af det, som hun siger. Men de kører hjem samme dag. For hun kunne ikke drømme om at udeblive fra skolen tirsdag.

”Jeg skal jo hjem og undervise eleverne i tysk tirsdag formiddag.”