Af Louise Grønkjær

Efterskolerne har haft DM i sang. Og de konkurrerer mod hinanden i alverdens sports- og idrætskonkurrencer. Nu kan de også dyste mod hinanden med ord. Til efteråret afholdes efterskolemesterskaber i poetry slam nemlig for første gang.

Kim Linnet er initiativtager til mesterskabet. Han er til daglig lærer på Ollerup Efterskole, og så har han siden 2002 været såkaldt poetry slammer og flere gange arrangeret og deltaget i DM i poetry slam.

Lige nu holder Kim Linnet orlov fra Ollerup Efterskole, fordi han har fået støtte fra Orlovspuljen, som Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet’ til at løbe projektet med efterskole-poetry slam i gang.

Men hvad er det, poetry slam kan i en efterskolekontekst? En hel del, mener Kim Linnet.

”Jeg har igen og igen set elever få nogle vilde oplevelser gennem poetry slam. Sidste år så jeg en forstander få tårer i øjnene af at høre en elev, som havde kæmpet med nogle ting, deltage,” siger han og forklarer, at eleverne slammer om alt fra generelle udfordringer som klima til personlige problemer som en roomie, der roder, forvirrende kærlighed eller spiseforstyrrelser.

”Vi har set elever, som har haft problemer med at stamme, stille sig op og tale. Og ordblinde elever, som skriver slam, der kan være vanskeligt at læse for andre, men som de selv leverer fejlfrit mundtligt,” siger Kim Linnet.


"Til Skolernes Motionsdag klapper vi af dem, der kan løbe hurtigt. Men dem, der skriver godt, får det som regel kun at vide af deres lærere"

- Kim Linnet, efterskolelærer og initiativtager til Efterskolemesterskaberne i poetry slam

Han tilføjer, at poetry slam kan være med til at træne og dygtiggøre eleverne i at holde fremlæggelser og gå til mundtlige eksamener.

”Efterskolefællesskabet er et trygt sted at øve den slags. Man får ikke et bedre publikum end sin egen årgang.”

En hyldest til det levende ord
Kim Linnet oplever også, at poetry slam kan være med til at hylde de elever, som er dygtige sprogligt og skabe respekt omkring det hos de andre elever.

”Til Skolernes Motionsdag klapper vi af dem, der kan løbe hurtigt. Men dem, der skriver godt, får det som regel kun at vide af deres lærere,” siger han.

Han mener i det hele taget, at poetry slam er en hyldest til det levende ord.

”Hvor er der ellers rum til, at man kan sige noget, man har tænkt over og gennemarbejdet, uforstyrret i tre minutter? Konfirmationstalen er nærmeste det eneste format, der tilbage for de unge til den slags. Det kan noget at meningsudveksle på en måde, der ikke er så kondenseret som Facebook-opslag eller en snap,” siger han og understreger, at poetry slam ikke behøver at have et større politisk budskab.

”Nogle gange er det også bare humoristisk. Der er ikke altid en højere mening,” siger han og tilføjer, at performance- og konkurrencedelen er motiverende for eleverne.

”De lærer at skrive til mikrofonen og bruge virkemidler fra musikken – f.eks. gentagelser og råb – som en del af sproget. Det er sprogleg, der både udvider danskfaget og er sjovt for eleverne.”

Orlovspuljen

Undervisningsministeriets orlovspulje støtter ansatte på efterskole, som vil undersøge et emne med relevans for efterskoleverdenen. Man kan få op til tre måneders betalt orlov. Skolen, den pågældende lærer er ansat på, modtager pengene, så den kan ansætte en vikar i perioden. Efterskoleforeningen administrerer puljen på vegne af Undervisningsministeriet. Læs mere om orlovspuljen her.