Brug AI i alt fra køkkenet til kontoret på efterskolen

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

AI kan rette opgaver, give feedback og (måske) undervise

Kunstig intelligens vil kunne erstatte noget af lærernes repetitive arbejde, som at rette opgaver, og vil måske en dag overtage dele af undervisningen. Men datasikkerhed, kildekritik og navigationskompetence bliver vigtige områder at afklare først.

Du kender de røde streger under ordene i dit Word- eller Google-dokument. I løbet af de seneste ti år er funktionen blevet stadigt mere avanceret. Hvor de røde streger engang kun fangede stavefejl, kan funktionen nu foreslå nye ord og ord, der passer ind i sammenhængen. Teknologien til elever med læsebesvær kan sågar lave tekst til tale og omvendt og fuldføre sætninger.

På den måde har datadreven digital intelligens allerede i en del år spillet en rolle i de danske klasseværelser. Men da selskabet bag OpenAI lancerede ChatGPT og gjorde den offentligt tilgængelig i november sidste år, kunne vi alle pludselig se, at kunstig intelligens på den ene eller anden måde kommer til at påvirke undervisningen. Og til de første afgangsprøver efter ChatGPT’s indtræden på markedet var der da også mange lærere – på efterskoler såvel som i folkeskoler og gymnasier - som måtte konstatere, at elever havde brugt ChatGPT til at skrive deres opgaver.

”Det er vigtigt, at skoleledelser og lærere forholder sig aktivt til det her” siger Nikolaj Elf, som er professor ved Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet (SDU).

Han mener også, at det er vigtigt, at skoler og lærere går undersøgende til spørgsmålet om, hvorfor eleverne bruger ChatGPT til at skrive deres opgaver.

”Snarere end snyd tror jeg, at det er en blanding af nysgerrighed på, hvad det kan, et forsøg på at effektivisere en læringsproces og så et udtryk for, at hvis man alligevel skal svare det, som alle andre svarer, hvorfor så ikke bare få en maskine til at gøre det,” siger han og understreger, at det selvfølgelig fortsat er vigtigt at vurdere, om eleverne virkelig har snydt ved at lade ChatGPT skrive opgaven uden selv at have lavet den.

Nikolaj Elf mener, at de nye teknologiske muligheder i højere grad stiller krav til, at skolerne begynder at stille eleverne nogle andre typer opgaver end hidtil.

”Måske er det ikke de meget reproducerende opgaver, vi skal dyrke så meget mere,” siger han.

Han forestiller sig, at både design af formål og materialer til de enkelte fag, som f.eks. dansk eller samfundsfag, i mindre grad vil lægge vægt på store tekstmængder med viden om f.eks. en bestemt periode. I stedet skal lærere og elever i højere grad arbejde med at forholde sig kritisk eller undersøgende til stoffet.

AI kan rette sprogopgaver
For læreren kan AI komme til at overtage en del af deres rettearbejde. Det er Nikolaj Elf ikke i tvivl om. Han fortæller, at der allerede kører forsøg med at lade kunstig intelligens give feedback i undervisningen i fremmedsprog.

”AI kan komme med forslag til, hvordan eleverne kan gøre ting bedre. Det kan både være til den enkelte elev og på klasseniveau,” siger Nikolaj Elf.

Hvis man f.eks. forestiller sig, at alle eleverne på en skole afleverer i et cloud-system som Microsofts Onedrive eller i Google Docs, kan man på sigt forestille sig, at kunstig intelligens både vil kunne vurdere, hvor læreren med fordel skal gøre en ekstra indsats på klasseniveau, og på individniveau fortælle, hvor den enkelte elev har brug for ekstra opmærksomhed.

”En computer vil kunne give noget systematisk feedback på, hvor der er styrker og svagheder,” siger Nikolaj Elf.

Før lærerne kan begynde at bruge AI til at vurdere elevernes arbejde, kræver det dog, at der kommer styr på datasikkerhed og etik.

Allerede i dag kan der være problemer med at opfordre elever til at bruge chatbots, fordi eleverne derved afgiver data. Også når vi bruger Google eller andre søgemaskiner, afgiver vi data, så det er et problem, vi har kendt i mange år.

Hvis skolerne skal lade kunstig intelligens behandle elevernes opgaver, kræver det ifølge Nikolaj Elf datasikkerhed og dataetik på et helt andet niveau, end vi kender i dag. Professoren mener derfor også, at de offentlige myndigheder skal blive meget bedre til at kræve noget af tech-virksomhederne. I stedet for at betale store beløb for programmer som Google Docs og samtidig få høstet data, skal kommunerne og andre myndigheder stille krav om selv at have ejerskab over data.

Christian Haslam er lektor og forsker på Aalborg Universitets Center for It-ledelse og mener ligesom Nikolaj Elf, at der er et dilemma mellem, at skolerne bliver nødt til at klæde eleverne på til en fremtid med kunstig intelligens, samtidig med at datasikkerhed er en uafklaret faktor.

Dertil kommer, at han sætter større spørgsmålstegn end Nikolaj Elf ved, om det er en god idé at lade AI stå for feedback.

”At lade kunstig intelligens lave vurderinger af og planlægge, hvad der skal laves i undervisningen bagefter, lægger op til diskussion. Vi skal som samfund have nogle lange hårde snakke om, hvor meget data vi samler ind om vores elever, og hvad vi bruger det til,” siger han.

Fremtidens digitale hjælpelærere
De to forskere er helt enige om, at en vigtig del af undervisningen i kunstig intelligens må handle om at lære eleverne at søge information og at navigere i al den information, de graver frem, ligesom det at lære eleverne kildekritik bliver endnu mere væsentligt, end det er i dag. Christian Haslam peger på, at ChatGPT kan finde tendenser og opsummere hovedpointer i enorme mængder af data, som eleverne kan have svært ved navigere i.

”På den måde kan det jo være et fantastisk redskab til at kunne lave bedre skoleopgaver, som er bedre funderet i større mængder af data. Men vi skal bare være kritiske over for, at den kunstige intelligens ikke nødvendigvis har det korrekte og fyldestgørende svar på alting,” siger han.

Kristoffer Stensbo-Smidt er postdoc i anvendt matematik og forsker i kunstig intelligens. Han går endnu længere end de to andre forskere, når han skal vurdere, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for lærerne og den undervisning, der kommer til at foregå ude på skolerne i fremtiden.

Hans vurdering er, at kunstig intelligens vil komme til at spille en langt større rolle i fremtidens skole. Som det er nu, kan ChatGPT og andre sprogmodeller hjælpe eleverne med at forstå et emne. Det, mener han, vil udvikle sig.

”Undervisning er noget, der i langt større grad vil blive udført af kunstig intelligens,” siger han og nævner f.eks. digitale hjælpelærere, og at eleverne kan få undervisning i et emne, som læreren på skolen ikke underviser i.



AI kan gøre efterskoler mere bæredygtige

Styring af energi- og varmeforbrug samt madspild kan optimeres ved brug af kunstig intelligens. Dermed kan AI hjælpe efterskolerne til at forbruge mindre og dermed udlede mindre CO₂.

Ved hjælp af kunstig intelligens kan efterskoler optimere strøm- og varmeforbruget og mere effektivt bekæmpe madspild. Kort sagt kan kunstig intelligens gøre efterskoler mere bæredygtige.

Med en varmepumpe kan AI styre en skoles energiforbrug med data fra bl.a. sensorer på skolen og fra prognoser i forhold til elpriser og vejrudsigter. Det fortæller Peder Bacher, som er lektor i anvendt statistik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forsker og arbejder med udviklingsprojekter inden for energistyring, og nogle af projekterne er netop foregået på skoler.

Med AI kan teknologien se frem i tiden og f.eks. varme skolen lidt mere op om natten, hvis der kommer en periode, hvor opvarmning vil være dyr om morgenen. Eller den kan i forhold til vejrudsigten forudse, at en særlig bygning eller et rum vil blive varmet op af solen i løbet af dagen og indstille varmen i forhold til det.

”Det er en prognosebaseret eller prædiktiv styring. Modellerne tilpasser sig ved brug af målingerne fra bygningen, og det er det, man kalder AI. Hvis en efterskole har solceller på taget og måske elbiler, vil de systemer komme til at virke selvstyrende, så de optimerer sig til energiproduktion, som kommer til at variere mere, når mere energi kommer fra sol og vind,” forklarer Peder Bacher.

Han har arbejdet med sådanne systemer i 15 år og troede, da han som ung trådte ind i feltet, at energisystemer med kunstig intelligens hurtigt ville komme ud at arbejde. Men netop energi- og varmesystemer er noget, der tager tid at ændre, har han måttet sande. Anlæggene skal helst holde 30-40 år, og de beslutninger, både privatpersoner og institutioner tager om varme- og energianlæg, er desuden meget afhængige af, hvilke regler der er på området.

”Brugen af AI vil ske gradvist og lige så stille. Pludselig kommer der et produkt med en varmepumpe, der kan snakke sammen med elopladeren til elbilen, og så kommer der en, der kan kommunikere med huset,” siger Peder Bacher og understreger, at mange af teknologierne er klar. De mangler bare at blive udrullet på markederne, og så sker der hele tiden forbedringer af systemerne.

Bekæmp madspild med AI
I efterskolernes køkkener kan kunstig intelligens hjælpe med at minimere madspild. I 2012 viste en undersøgelse fra Økologisk Landsforening og eSmiley, at tre efterskoler i gennemsnit spildte mad for 20.000 kr. om året. En del af det madspild kunne hindres ved, at køkkenerne blev bedre til at forudse, hvor mange de skulle lave mad til. Selv om antallet af elever på en efterskole er rimelig konstant, veksler antallet af mennesker, der spiser på skolen, alligevel fra dag til dag. F.eks. med syge elever, som er hjemme, lærere, som nogle dage spiser med og andre ikke, gæster udefra og arrangementer ude af huset.

Iværksættervirksomheden Cheffr har udviklet en teknologi, som køkkener og kantiner kan bruge til mere præcist at forudsige, hvor mange der spiser med fra dag til dag. Forskere på DTU har hjulpet dem med at integrere kunstig intelligens. Programmet virker ved, at brugerne af kantinen med en app skal melde til kantinen, om de spiser med eller ej. De skal desuden tjekke ind, når de spiser i kantinen, og køkkenet skal registrere, hvor meget mad der bliver spist. Hvis en bruger ikke tjekker ind, får vedkommende en besked om, at de var savnet i kantinen den dag. Den kunstige intelligens lærer af data fra disse kilder og bruger desuden data om antallet af spisende på ugedage, efter årstiden og meget andet. Efterhånden som teknologien samler data, bliver den bedre til at ramme, hvor meget mad køkkenet skal lave, fortæller Ulrik Sunesen, som er administrerende direktør i Cheffr.

”Hvis man intervenerer over et længere stykke tid, kan AI’en se mønstre og tendenser, der kan give et meget mere præcist tal til køkkenet om, hvor meget de skal producere fra dag til dag. Når du har en stor data-pool indover, så begynder algoritmen at genkende forskellige mønster,” siger Ulrik Sunesen.

Virksomheden har i dag flest private kunder, men har indledt et samarbejde med kommuner, som vil bruge systemet på sine institutioner, heriblandt nogle skoler.
Det er sket, at algoritmen har lavet fejl, så køkkenlederens værste mareridt er blevet til virkelighed.

”Der er en risiko for, at algoritmen laver en fejl, og der er for lidt mad. Men det er jo også en risiko, man må løbe, når man bruger sin mavefornemmelse. Som det er i dag, er der måske en større accept af menneskelige fejl frem for systemfejl. Men ligesom kokken lærer af sine fejl, så lærer algoritmen også af sine. Jo flere fejl, jo bedre bliver den. Og måske lærer den faktisk endnu bedre af sine fejl, end et menneske gør af sine,” siger Ulrik Sunesen.



AI kan gøre administrativt arbejde mere effektivt

Kunstig intelligens er allerede integreret i den software, vi bruger til f.eks. e-mails. Det vil gribe om sig og gøre administrativt arbejde langt mere effektivt, mener forsker i kunstig intelligens.

Tænk, hvis dit e-mailprogram ikke havde et spamfilter. Så skulle du selv læse og vurdere alle de spammails, som af uransagelige grunde havner i din indbakke. I stedet for læser en kunstig intelligens med på dine e-mails og vurderer lynhurtigt, om det er spam, eller den er god nok. Det er en kæmpe hjælp, og postdoc og forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Kristoffer Stensbo-Smidt vurderer, at den slags hjælpeværktøjer vil komme til at gøre meget arbejde på computere lettere i de kommende år.

”Spamfiltret er et godt eksempel på, hvor kunstig intelligens kan være hjælpsom for os. I stedet for at man får hundredvis af spam-e-mails om dagen, er der et system, der har været ude at køre gennem det. Nogle gange sker der fejl, og det er superærgerligt, men det er nemmere og hurtigere at gå ind og rette de enkelte fejl, end hver dag selv at skulle køre gennem alle de spam-mails,” siger han.

Med kunstig intelligens vil arbejdet med at skrive e-mails og andre breve, regnskaber, budgetter, planlægning af events som Efterskolernes Dag eller studieture samt indmeldelse af elever og meget andet i første omgang ikke blive overtaget af kunstig intelligens, men blive meget lettere og hurtigere at gennemføre, mener han.

”Det er nogle opgaver, hvor livet bare bliver nemmere for os,” siger han.

Kan effektivisere arbejdet
Han sammenligner mange af de arbejdsopgaver, som økonomimedarbejdere og sekretærer udfører, med programmørers. Blandt programmører er det blevet almindeligt at bruge en såkaldt co-pilot. Det vil sige et hjælpeprogram med kunstig intelligens, som, mens programmøren arbejder, foreslår, hvad det næste skridt, eller hvad en given løsning på et problem kan være.

Forskning viser, at programmører, som bruger co-pilots, arbejder 50 procent hurtigere end de, som ikke gør, fortæller han. Den samme effekt vil kunstig intelligens formentlig kunne have på noget af det administrative arbejde, hvor en medarbejder skal gøre de samme handlinger igen og igen, men hvor løsningen er forskellig fra gang til gang.

I første omgang vil det især ske inden for de opgaver, hvor vi let kan se, om det svar eller de løsninger, som den kunstige intelligens foreslår, er rigtige eller forkerte. Men med tiden vil flere kreative opgaver formentlig også blive lagt over til kunstig intelligens, siger han.

”Når man ved, hvad den rigtige løsning er, kan de her systemer blive super brugbare. Så kan man rette de fejl, programmerne vil lave. Hvis man bruger sådanne værktøjer, er der virkelig meget potentiale i dem, og jeg tror bare, de bliver de første af mange, vi ser. Med tiden kunne jeg godt forestille mig, at programmerne i højere og højere grad teknisk set virker intelligente,” siger Kristoffer Stensbo-Smidt.

Med tiden kan det være, at det også vil blive lettere at lade kunstig intelligens løse andre komplekse opgaver som at stå for hele planlægningen af studieture inklusive køb af billetter mv. Men det ligger formentlig et godt stykke ude i fremtiden, før det kan betale sig.

I dag bruger man i højere grad kunstig intelligens til planlægning af mere komplekse skemaer, hvor mange data er i spil. F.eks. kører der forsøg med at lade kunstig intelligens hjælpe med planlægning af hjemmehjælperes ret komplekse dagsskemaer, oplyser lektor ved Center for IT-ledelse på Aalborg Universitet, Christian Haslam. Ligeledes er der forsøg, hvor kunstig intelligens planlægger ruter for skraldebiler. Sensorer i skraldespandene fortæller, hvornår skraldespanden har brug for at blive tømt, så skraldebilen kan nøjes med at køre efter fyldte spande og kan køre efter optimerede ruter.

Og så tilbage til den kunstige intelligens, der allerede har indtaget din computer og dit arbejde: din e-mail med det indbyggede spamfilter. Medmindre du har skullet kigge i dit spam-filter efter en e-mail, der er gået tabt, er der stor sandsynlighed for, at du slet ikke har bemærket filtret. På samme måde vil den kunstige intelligens højst sandsynligt gradvist og stort set ubemærket snige sig ind i den software, du bruger, fortæller Kristoffer Stensbo-Smidt. Det kan man f.eks. allerede se, når man skriver på engelsk i Googles e-mailprogram Gmail. Her kommer e-mailprogrammet med forslag til, hvad du kan skrive i dine e-mails, og hvordan du kan formulere dig.


Bagom kunstig intelligens

- Kunstig intelligens, ofte forkortet som AI, er, når en computer kan simulere menneskelig tænkning og adfærd og dermed udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens.

- AI-systemer bruger avancerede algoritmer og store mængder data til at træne sig selv til at udføre specifikke opgaver. Dvs., at AI hele tiden lærer og udvikler sig. Sprogmodeller som f.eks. ChatGPT og Google Bard er trænet på store mængder af tekster til kunne udtrykke sig sprogligt formfuldendt.

- AI findes i en bred vifte af teknologier, herunder stemmestyring som Siri og Alexa, selvkørende biler, medicinsk diagnostik, styring af komplekse systemer, billed- og videoskabelse og meget mere.

- Virksomheden OpenAI gjorde i november 2022 med offentliggørelsen af sprogmodellen ChatGPT AI til allemandseje. Det har betydet et ændret syn på AI og en mængde nye produkter, som bygger på sprogmodeller og et kapløb mellem tech-giganterne i at få markedsandele.

Kilde: faktalink.dk, mandagmorgen.dk: ’Hvad gør det ved den offentlige samtale, når chatbotten farer i blækhuset?’ ChatGPT, Google Bard m.fl.