Af Anna Rossman Thejsen

Brian Ovesen, forstander, Frijsenborg Efterskole:
”På min efterskole har vi cirka 15 procent elever, der har specialundervisningsbehov. Jeg mener, at vi som skoleform har en gevaldig udfordring i at løfte særligt specialelever, fordi tilskuddet udhules år for år. Her synes jeg, at vi som skoleform har et både pædagogisk og politisk problem, og risikoen er, at det vil blive lettest kun at optage de ressourcestærke elever. Jeg ser derfor med meget stor forventning frem til foreningens arbejde med det område, og jeg håber på, at vi vil blive inddraget og hørt undervejs ude på skolerne.”

Mette Sanggaard, forstander, Ollerup Efterskole:
”Jeg er bekymret for, at jeg er en del af et mindretal som leder. Derfor vil jeg gerne høre formanden, hvordan foreningen arbejder med ligestilling.”

Per Krøis Kjærsgaard, forstander, Osted Efterskole:
”Husk, at når vi taler om hele Danmarks efterskole, handler det ikke kun om sociale klasser. Det handler f.eks. også om, at der også skal være plads til handicappede på efterskoler. På Osted Efterskole har vi handicappede elever, og der vi ser en udhulning af de tilskud, der er til handicappede elever. Det skal vi også huske at tale om, når vi taler om det sociale ansvar, vi skal løfte som efterskoler.”

Nikolai Vangkilde Terp, forstander, Skals Efterskole:
”Her under coronaen har nogle af vores forældregrupper, især på sociale medier, været efter os for ikke at skabe det helt fantastiske år for deres børn under coronaen, som vi havde lovet. Jeg mener, at vi som efterskoler er nødt til både i medier og til forældre at fortælle, at vi er et dannelsesprojekt, ikke en lykkefabrik. Det mener jeg, at vi har en pligt til hver især at huske at gå ud at sige både til forældrene, de unge og medierne.”