Af Louise Wethke Buch

Det er femte år i træk, Egmont Fonden uddeler En Håndsrækning til socialt udsatte elever, der har brug for økonomisk støtte til et efterskoleophold. Hver elev kan få et stipendie på 20.000 kroner, som dækker en del af familiens egenbetaling til elevens efterskoleophold.

Normalt uddeles der 60 stipendier til udsatte familier, men i år har Egmont Fonden afsat yderligere 500.000 kroner til En Håndsrækning for skoleåret 2021/22, så der i år kan uddeles 85 stipendier til familier, der har brug for økonomisk støtte. Der er åbent for ansøgninger til næste skoleår mellem 15. marts til 7. april 2021.

Hvem kan søge?

  • Familier bosiddende i Danmark med en årlig husstandsindkomst under 240.000 kroner kan søge om 20.000 i tilskud til egenbetalingen til et efterskoleophold. Det er husstandsindkomsten for 2019, der bliver grundlaget for beregningen
  • En Håndsrækning er et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen. Det er Efterskoleforeningen, der administrerer ansøgningerne