Af Anna Rossman Thejsen

I skoleåret 2009/10 gik der omkring 12.000 unge på efterskole i 9. klasse, i dette skoleår er der kun omkring 8.000. Det viser Efterskolernes elevtalsindberetninger. Faldet i 9.-klasseelever sker samtidig med, at unge strømmer på efterskole i 10. klasse i en grad, så efterskolerne år efter år slår rekorder på det samlede antal elever. Den faldende søgning til 9. klasse har fået flere efterskoler til at sløjfe 9. klasse, og den udvikling vækker bekymring hos både formanden for Efterskolerne og fire forstandere, som vi har talt med.

En af dem er forstander på Askov Efterskole Thomas Tarp Hansen. Han mærker, ligesom de tre andre forstandere, også en nedgang i antallet af elever i 9. klasse. Selvom kun 20 ud af skolens i alt 120 elever til næste skoleår bliver 9.-klasseelever, har han dog ikke et sekund overvejet at nedlægge 9. klasse.

”Der er brug for efterskoler – også til de umodne drenge i 9. klasse og til dem, der har brug for to år på efterskole. Generelt er jeg tilhænger af, at vi har friheden til at lave den efterskole, vi hver især ønsker, men jeg synes alligevel, det er uheldigt, hvis vi ender med at blive delt i ’10.-klasseskoler’ og ’9.-klasseskoler’,” siger han.

23
efterskoler ud af landets omkring 240 efterskoler tilbyder fra og med dette skoleår kun 10. klasse. Det bygger på et skøn ud fra elevtalsindberetningerne for dette skoleår.

Kilde: Efterskolernes elevtalsindberetninger for skoleåret 2021/22

Skal være et reelt alternativ
Thomas Tarp Hansen understreger samtidig, at uden 9. klasse vil efterskoler ikke være et reelt alternativ til folkeskolen. Det synspunkt deler forstander på Vandel Efterskole Lars Mortensen.

”Hvis en elev har afgangsprøven fra 9. klasse, er 10. klasse jo ikke længere nødvendig for at komme ind på en ungdomsuddannelse. Så det bliver i højere grad gennem 9. klasse, at vi som skoleform har en tilknytning til uddannelsessystemet. Hvis vi slet ikke er i dialog eller konkurrence med resten af grundskolen, hvordan kan vi så være et alternativ til grundskolen?” siger han.

På Oure Efterskole går det også den gale vej. For bare tre år siden gik 250 af skolens elever i 9. klasse, i år er det kun 125 af Oures i alt 660 elever. Forstander Mette Romer Søborg kalder det ærgerligt, at flere efterskoler nedlægger 9. klasse.

”Vi har i den grad behov for en stærk stemme inden for 9. klasse. Vi har brug for at synliggøre, at efterskoler er et bredt alternativ til uddannelsespakken i folkeskolen og ikke blot et alternativ til 10. klasse,” siger hun.

På Himmerlands Ungdomsskole er der kun elever nok til at oprette en enkelt 9. klasse til næste år. Alligevel mener forstander Jesper Laubjerg også, at klassetrinnet er værd at kæmpe for.

”Vi skal prøve at styrke vores fælles fortælling om det, vi laver i både 9. og 10. klasse. I samfundet generelt er der et kæmpe demokratitab, og jeg synes, vi har svaret ude på vores skoler,” siger han.

Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen deler de fire forstanderes bekymringer. Han fremhæver samtidig, at efterskoler ifølge loven skal tilbyde undervisning til 14-18-årige.

”Derfor har vi også et kollektivt ansvar for at tilbyde et efterskoleophold til alle dem i den alder, der ønsker det. Jeg mener, at vi som skoleform er forpligtet til at tilbyde 9. klasse. Uden 9. klasse bliver vi ganske enkelt for sårbare,” siger han.


9. klasse udgør under 25 procent
I dag går 75 procent af alle efterskoleelever i 10. klasse, 23 procent i 9. klasse og to procent i 8. klasse. For 25 år siden var fordelingen næsten ligelig mellem 9. og 10. klasse.

Kilde: Efterskolernes årlige elevtalsundersøgelser