Af Louise Grønkjær

Unge, der har gået i prøvefri 10. klasse, skal ikke længere til optagelsesprøve og -samtale. De kan fremover optages på baggrund af deres resultater fra folkeskolens prøver i 9. klasse.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er nemlig blevet enige om at justere optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. Justeringerne vil træde i kraft i foråret 2020 og gælde til optagelsesprocessen til skoleåret 2020/21.

Aftalen er også godt nyt for de elever, som starter på efterskole, men ombestemmer sig inden udgangen af oktober og gerne vil i gymnasiet. Fremover optages de på gymnasiet på baggrund af gymnasielederens vurdering i stedet for at skulle vente et helt år på at søge om optagelse. 

”For mange unge oplevede i sommerens optagelsesproces til gymnasiet uforståelige blindgyder. En bred politisk aftale har sikret, at eleverne ikke kommer i klemme til næste sommer. Regeringen er meget tilfreds med, at der er bred opbakning fra gymnasieforligskredsen til at justere reglerne. På et senere tidspunkt vil regeringen i en samlet gennemgang af optagelsesreglerne se på, om der lægges vægt på de rigtige ting,” udtaler børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i pressemeddelelsen.

Justeringen af optagelsesreglerne medfører også en række andre ændringer. Der etableres blandt andet mulighed for, at manglende underskrift fra forældrene ikke medfører, at en ansøgning til ungdomsuddannelserne ikke er rettidig. Der indføres også forlænget gyldighed af elevernes resultater fra 9. og 10. klasse. Det betyder, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Find hele aftaleteksten her

En kompliceret proces
I foråret 2019 trådte nye adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser i kraft. Men den nye proces har været kompliceret, svær at forstå, og at nogle elevgrupper er kommet i klemme i de nye regler. Det slog en evaluering fra Undervisningsministeriet fast i september. 

For eksempel havnede mange elever, som sidste år havde gået i prøvefri 10. klasse på efterskole, denne sommer i en klemme. De har nemlig skullet til optagelsesprøve uanset hvad – også selv om de allerede har bestået 9. klasses afgangsprøve og allerede én gang er blevet erklæret uddannelsesparate.

Sagen kort

  • Omkring 1.200 efterskoleelever skulle i juni til optagelsesprøve og optagelsessamtale til gymnasiet. For hele landet er tallet ca. 5.400.
  • Det skyldes nye optagelseskrav til gymnasiet, som efterskoleelever fra de prøvefri 10. klasser blandt andre er ramt af.
  • Ifølge de nye regler fra 2019 havde ansøgere til gymnasier nemlig ikke krav på optagelse, medmindre de søgtei direkte forlængelse af 9. klasse eller en ordinær 10. klasse.
  • Allerede få dage efter at den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i slutningen af juni tiltrådte, sendte Efterskoleforeningen et brev til ministeren med bl.a. en opfordring om at forenkle optagelseskravene til ungdomsuddannelserne og at afskaffe optagelsesprøven til gymnasiet for elever fra prøvefrie klasser på efterskoler.

  • I begyndelsen af august foretog undervisningsministeren et lynindgreb, så kravet om, at eleverne skulle bestå hver enkelt af de fire delprøver i optagelsesprøven med et vist pointtal, blev afskaffet.
  • 1. september udtalte undervisningsministeren til Politiken, at hun agter at lave optagelsessystemet om fra bunden. Hvordan det nye system præcist skal se ud, har hun endnu ikke lagt sig fast på.
  • 5. november blev gymnasieforligskredsen enig om at justere optagelsesreglerne.

Kilder: Efterskolerne og uvm.dk