Af Anna Rossman Thejsen

 

"Hårdt at have det hele oppe i hovedet selv"

Trivselssamtaler hjælper efterskoleelev Anna Jørgensen med at lære at stole mere på sig selv og at blive bedre til at tage pauser.

For Anna Jørgensen ville det nærmest være utænkeligt at skulle gå til en psykolog eller psykoterapeut. Til gengæld ramte det noget inde i den 16-årige, da hun i begyndelsen af skoleåret hørte, at man på Haarby Efterskole kunne komme til at tale med en af skolens ungecoaches.

”Jeg har haft en del angst, da jeg var yngre, og da jeg startede på skolen, begyndte det at komme igen. Alle de mange mennesker gjorde mig bange for, hvad de tænkte om mig, og jeg brød helt sammen nogle gange. Det var hårdt at have det hele oppe i hovedet selv,” fortæller hun.

For Anna Jørgensen har samtalerne med ungecoach Annette Christensen ført til, at hun er ved at lære sig selv og sine grænser bedre at kende.

”I starten ville jeg gerne være på og opleve alt hele tiden, jeg følte skyld, hvis jeg ikke var sammen med de andre hele tiden. Men samtalerne med Anette har hjulpet mig til at forstå, at det er okay at tage en pause på mit værelse indimellem. Jeg vil ikke sige, jeg har lært det helt endnu, men jeg er ved at lære det,” siger hun.

Godt med hjælp på skolen

For Anna Jørgensen betyder det, at der er blevet længere imellem de gange, hvor hun bryder helt sammen, og hun oplever, at hun er blevet mere åben over for andre mennesker og tør sige, hvordan hun virkelig har det. Alligevel er der stadig mange på skolen, som ikke ved, at hun går til samtaler.

”Selvom det er meget mindre voldsomt end at sige: ’Jeg går til psykolog’, synes jeg stadig, det kan være lidt svært at tale om. Men de få, jeg har fortalt det til, siger, at de virkelig kan mærke på mig, at jeg er blevet meget mindre indelukket og mere glad,” siger hun.

Og det gør en stor forskel, at der er lærere på skolen, der er ungecoaches, mener Anna Jørgensen.

”Hvis man har en dårlig dag, kan man jo ikke vente, til man har en tid næste onsdag med en udefra. Det er dejligt, at man ved, man kan få hjælp her på skolen, og at man altid kan tage fat i dem,” siger hun.
Olivia. Haarby. Foto: Michael Drost-Hansen

”Her er hjælp bare noget med, at man kan snakke med nogen. Bare det, at der er en som Svane, der hører på mig og virkelig gerne vil hjælpe mig, det betyder rigtig meget,” siger Olivia Friis om trivselsforløbet på skolen. Foto: Michael Drost-Hansen

”Der er ikke nogen, der skal coache mig!”

Det er okay at være 16 år og ikke at have styr på alt. Det har Olivia Friis lært af et samtaleforløb med en af efterskolens ungecoaches.

Olivia Friis havde kun gået på Haarby Efterskole et par måneder, da hun sad sammen med sin håndboldlærer i sofaen på lærerværelset og fortalte ham, at hun ikke vidste, om hun kunne holde til at blive ved med at gå på skolen.

”Jeg har virkelig svært ved at styre mit temperament nogle gange og lider også af angst, og det blev bare værre, da jeg startede på efterskolen. Jeg ville bare gerne hjem,” fortæller Olivia Friis.

Tilfældigvis sad Martin Garcia Svane også på lærerværelset den dag. Udover at være lærer er han også en af Haarby Efterskoles tre ungecoaches.

”Og så spurgte Svane, om jeg måske havde lyst til at gå til sådan nogen trivselssamtaler hos ham,” husker Olivia Friis.

Hun havde godt hørt skolens ungecoaches fortælle om tilbuddet om at få nogle samtaler hos dem, men det havde hun overhovedet ikke lyst til på det tidspunkt.

”Jeg kommer fra en skole, hvor det er svagt at bede om hjælp. Så det var virkelig tabubelagt for mig. Og jeg tænkte, der er fucking ikke nogen, der skal coache mig,” siger hun.

Olivia Friis endte dog nølende med at sige ja, og samtalen ændrede alt for hende. Temperamentet er blevet mindre voldsomt, og angsten har hun nærmest intet mærket til siden. Hendes syn på hjælp og coaching er også ændret markant.

”Her er hjælp bare noget med, at man kan snakke med nogen. Bare det, at der er en som Svane, der hører på mig og virkelig gerne vil hjælpe mig, det betyder rigtig meget. Vi taler meget om, hvor jeg gerne vil hen, og hvordan jeg kan øve mig og sætte nogle mål for at komme derhen,” fortæller Olivia Friis.

’Du er god nok’

Selvom hun i begyndelsen var bange for, at andre ville stemple hende, hvis hun fortalte, hun gik til samtaler, blev den bekymring hurtigt fejet af banen. For da hun fortalte sin bedste ven på skolen om det, var hans reaktion bare: ’Det er sgu da fedt, at du får lov til det.’

Hendes roomies sagde også til hende, at de allerede efter de første samtaler kunne mærke det på hende, at hun var blevet mere glad for at gå på skolen og hvilede mere i sig selv.

”Så jeg tænker ikke mere på det som, at jeg er svag, hvis jeg viser min skrøbelighed. Nu tænker jeg bare, det er fedt, hvis andre også hører om, at jeg går til samtaler. Der er jo også mange andre på skolen, der kunne have brug for det eller allerede går til det.”

Noget af det, Olivia Friis, har talt meget med Svane om, er, at hun ikke behøver at skamme sig over, at hun nogle gange har svært ved at styre sit temperament. At det er både okay og naturligt, når man er 16 år og ved at lære sig selv at kende. I stedet sætter de efter hver samtale mål for, hvad hun kan gøre for at stoppe med noget, før det hele ender i råben og skrigen.

”Jeg vil gerne nå et mål, hvor jeg kan sige, at jeg er tilfreds med mig selv, og det er okay, at jeg nogle gange bliver vred. Ikke så gal, at jeg får sådan nogle voldsomme udbrud, hvor folk bare ikke skal røre ved mig, men at det okay, at jeg indimellem bliver sur. Nøgleordet i vores samtaler er nok: ’Det er ok, du er god nok’,” siger hun.
Olivia og Anna. Haarby. Foto: Michael Drost-Hansen

Flere unge mistrives

• Flertallet af danske børn og unge trives, men de senere år har flere undersøgelser vist, at et stort og stigende mindretal af de unge har fået det sværere.
• Så sent som i december 2022 udgav VIVE rapporten ’Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’. Den viser, at der fra 2009 til 2021 er sket en stigning i psykisk mistrivsel blandt unge mellem 15 og 19 år, og at det i høj grad er pigerne, som har fået der sværere.
• I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, har et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har en psykisk lidelse.
• Forskningen kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor flere unge trives dårligere i dag end tidligere.

Kilde: ’Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, december 2022, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Foto: Michael Drost-Hansen