Nye regler for vejledning: Sådan kommer I godt i gang på efterskoler

Af Anna Rossman Thejsen

Mange unge har gennem årene oplevet uddannelsesparathedsvurderingen, UPV, som et negativt og demotiverende stempel. Men fra og med dette skoleår er UPV fortid, det har et enigt folketing besluttet.

Det betyder, at elever i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger, når de skal ind på en ungdomsuddannelse, og de skal heller ikke arbejde med en studievalgsportfolio. Det er karaktererne, der tæller ved optagelse på en ungdomsuddannelse.

Afskaffelsen af UPV betyder også, at vejledere og læreres tidskrævende arbejde med at vurdere elevernes uddannelsesparathed forsvinder. Ligesom de heller ikke skal bruge tid på at orientere elever og forældre om vurderingen.

Men betyder det så, at der nu skal bruges mindre tid til vejledning på efterskolerne?

”Nej, bestemt ikke,” siger Randi Boelskifte Skovhus, der forsker i uddannelsesvejledning ved VIA University College i Aarhus.

Sammen med sin kollega, vejledningsforsker Bo Klindt Poulsen, står hun bag den nye udgivelse, 'Uddannelsesvejledning i efterskolen', som netop er blevet offentliggjort på Efterskolernes vejlederkonference.

Formålet er at komme med inspiration til efterskolernes arbejde med at udvikle og styrke uddannelsesvejledningens kvalitet – og sikre, at hele skolen er klædt på til at løfte vejledningsopgaven.

Med UPV’en forsvinder en række centralt fastsatte regler og frister for vurdering og registrering af elevernes uddannelsesparathed, så vejledningsopgaven nu bliver langt mere åben for fortolkning. Det giver større frihed. Men det stiller også større krav.

”De nye regler stiller højere krav til den enkelte efterskole om at definere vejledningens formål, og derfor er det vigtigt, at den enkelte skole gør sig klart, hvordan vejledningsaktiviteterne skal føres ud i livet,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Uddannelsesvejledningen på efterskolerne skal fortsat stå mål med kommunernes vejledning på folkeskolerne, men efterskolerne bestemmer selv, hvordan vejledningen skal tilrettelægges, og om den i højere grad skal integreres i den øvrige undervisning.

Og den dimension af vejledningsindsatsen kan sagtens styrkes, selvom Efterskolerne allerede i 2013 vedtog at arbejde ud fra et vejledningssyn, hvor integreret vejledning er idealet i skolernes arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre, understreger Randi Boelskifte Skovhus.

”UPV’en har fyldt meget i både de unges og vejledernes bevidsthed, og mange vejledere har været meget optaget af vurderingen af uddannelsesparatheden. At UPV’en nu er faldet bort, kommer faktisk til at sætte vejledningen mere fri og sætte nye rammer for, hvordan man kan tænke og arbejde med vejledning,” siger hun og håber, at efterskolerne vil se det som en mulighed for at gentænke vejledningen.

”Jeg håber, at alle efterskoler vil gribe ændringerne af reglerne som en anledning til at tage stilling til, hvad formålet med vejledningen er, og hvad formålet med de enkelte vejledningsaktiviteter er,” siger hun.

Bind dannelse og vejledning sammen
Randi Boelskifte Skovhus opfordrer også alle efterskoler til at forholde sig til, hvordan vejledningens formål kan spille tæt sammen med efterskolens almendannende formål.

”Vejledningsindsatsen kan med fordel tydeligt kobles til efterskolernes formål. Aktiviteter relateret til uddannelse, job og arbejdsliv kan bidrage til, at eleverne udvider deres horisont, bliver mere nysgerrige og udvikler tiltro til, at der er en god plads til dem, når de engang forlader skolen. Det bidrager til at danne eleverne til demokratiske deltagere i samfundet. Sådan er det allerede på mange efterskoler, men på nogle kunne dette aspekt nok udvikles,” siger hun.

Er ambitionen at gøre vejledning til andet og mere end et spørgsmål om den enkelte elevs uddannelsesvalg, er der potentiale i, at vejlederne inddrager andre ansatte i opgaven, og at de ansatte får en fælles forståelse for vejledningsopgavens formål og et fælles sprog for, hvordan vejledningen er knyttet til elevernes dannelse.

”I vores sprog er vi så valgorienterede, at det kræver, at vejledere, lærere og forstandere er meget bevidste om, at uddannelsesvejledning ikke begrænser sig til den enkeltes uddannelsesvalg.

Vejledningen bør også handle om at åbne elevernes øjne for de mange forskellige uddannelser og job, der findes i samfundet – og om at skabe respekt blandt eleverne for de valg, andre tager,” siger hun.

Randi Boelskifte Skovhus understreger, at den form for vejledning kræver, at alle er med på præmissen.

For eksempel skal man være enige om at introducere og omtale besøg på uddannelsessteder og lokale arbejdspladser på måder, der giver mening for eleverne. Det duer ikke at begrunde besøget på et uddannelsessted med, ’så bliver du bedre klædt på til at vælge ungdomsuddannelse’. Det valg har de fleste unge allerede truffet i 8. klasse, ved vi fra en undersøgelse fra 2022 fra Danmarks Evalueringsinstitut.

”De fleste elever har allerede valgt, og så kan et besøg med den begrundelse opleves som meningsløst og lukke ned for elevernes nysgerrighed,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Gør eleverne nysgerrige
Her skal en bred, nysgerrig, undersøgende tilgang i vejledningen træde i stedet for, mener hun. Efterskolens vejledere og lærere skal formidle til eleverne, at det bliver megaspændende at besøge den lokale SOSU-skole eller EUX – også selv om det ikke er afgørende i forhold til den enkeltes eget uddannelsesvalg.

”At blive deltagende voksen i et samfund indbefatter jo også at vide mere om, hvilke forskellige uddannelser og job, der er i et samfund, hvad forskellige professioner bidrager til i samfundet, og hvorfor mennesker i forskellige job holder af deres arbejde,” siger hun.

Ifølge Randi Boelskifte Skovhus vil den mere åbne tilgang også kunne give plads til, at eleverne i fællesskab kan få øje på mange flere forskellige faglige dimensioner i de aktiviteter, de deltager i.

”Lad os sige, at alle er i erhvervspraktik på et plejehjem. Det vil for nogle blive horisontåbnende, for andre kan det være, at de får øje på, at det er det, de skal. Men det er en vigtig erfaring for dem alle. Ikke mindst hvis vejlederen og lærerne sikrer, at der i forlængelse af den slags aktiviteter er fælles refleksioner over, hvilket samfundsbidrag det f.eks. er at arbejde på et plejehjem, hvorfor det kan være et enormt meningsfuldt arbejde, hvad man skal være god til i dette job, og hvilke udfordringer man kan stå i,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

En vigtig del af formålet med vejledningen er at give de unge respekt for det, andre mennesker bidrager med til samfundet, siger hun.

”Det kræver, at vejledere, lærere og elever i fællesskab får skabt et rum for at være nysgerrige på andre former for uddannelser og arbejdsliv end lige netop det, man selv drømmer om. Alt det var også relevant, da vi havde UPV, men fordi vi blev så fokuseret på selve uddannelsesparathedsvurderingen, glemte vi det måske nogle gange lidt,” mener hun.

Hun vil også gerne skubbe lidt til det, hun kalder den gængse opfattelse af, at bare man kommer på efterskole, får man udvidet sin horisont og bliver mere åben over for verden. For sådan er det ikke nødvendigvis.

”At være ægte interesseret i andres begrundelser for uddannelse og arbejde og at skabe sådan et miljø og aktiviteter, der lægger op til nysgerrighed og undersøgelse, kommer ikke af sig selv. Heller ikke på en efterskole. Det kræver en god, sammenhængende og synlig plan og løbende udarbejdelse af kvalitetsrige aktiviteter, som både kan integreres i undervisningen, i mere projektorganiserede aktiviteter og i den kollektive og individuelle vejledning,” siger Randi Boelskifte Skovhus.

Hun forstår dog godt, hvis der er forstandere og vejledere, som savner en håndsrækning til at komme i gang med at sætte skolens egen nye ramme for vejledningen.

På baggrund af både dansk og international forskning har hun og Bo Klindt Poulsen sammen med vejledningsforskerne Rie Thomsen og Rita Buhl derfor udviklet ni kriterier for god uddannelsesvejledning.

9 kendetegn for god uddannelsesvejledning

1. Skolen skal have en sammenhængende årsplan
Alle skoler skal udarbejde en sammenhængende årsplan for karrierelærings- og vejledningsaktiviteter. Planen skal være kendt af lærere, vejledere, elever, forældre og samarbejdspartnere.

2. Vejledningen skal foregå på alle klassetrin
Der skal være aktiviteter på alle klassetrin, der giver eleverne mulighed for at lære om uddannelse, arbejde, arbejdsliv og sig selv i relation hertil. Aktiviteterne kan integreres i skolens fag eller foregå i særligt tilrettelagt undervisning. Emnet uddannelse og job kan danne ramme om aktiviteterne.

3. Vejledningen skal skabe nysgerrighed
Rammesætningen af aktiviteterne skal være tydelig med fokus på muligheden for at lære om forskellige typer erhverv, og aktiviteternes almendannende potentiale skal prioriteres.

4. Skolen skal åbne sig mod omverdenen
Det er vigtigt, at skolen er opmærksom på, hvornår det er relevant at invitere forskellige arbejdspladser, medarbejdere og selvstændige ind på skolen.

5. Elever bør få arbejdserfaringer
Eleverne skal ud at besøge forskellige typer af arbejdspladser. Skolen skal være tydelig om elevernes ret til at komme i erhvervspraktik og understøtte, at alle elever kommer i praktik.

6. Elever skal opdage, opleve og drøfte uddannelser
Eleverne forberedes til at deltage i introduktionskurser og brobygning samt andre aktiviteter, hvor de kan opleve ungdoms- og videregående uddannelser. Lærere og vejledere skal aktivt støtte, at eleverne deler deres oplevelser med hinanden og reflekterer over dem sammen.

7. Elever skal tilegne sig viden om uddannelser og arbejdsmarked
Elever og forældre skal introduceres bredt og ligeværdigt til forskellige typer af uddannelse. Og de skal vide, hvor de kan finde uvildig information om uddannelser og arbejdsmarked, som f.eks. på ug.dk og uddannelseszoom.dk.

8. Elever skal have adgang til professionel uddannelses- og erhvervsvejledning
Elever og forældre skal vide, hvor de kan få professionel, uvildig og institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning på efterskolen, i kommunen, hos e-vejledning og Studievalg Danmark.

9. Skolen skal tage højde for diversitet og personlige behov for vejledning
Skolens årsplan for karrierelærings- og vejledningsaktiviteter skal tage højde for diversitet i f.eks. rollemodeller og elevernes behov for forskellige typer af vejledningsaktiviteter.

Find den fulde version af de ni kriterier i 'Uddannelsesvejledning i efterskolen'.