Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

”Vintergæk er brudt af mulden, brudt af mulden. Kækt erantis trodser kulden,” skriver Johannes V. Jensen i digtet Tidlig vår, og det er vel den forårsbebuder, der forplanter sig i os allerede i februar måned: Et ønske om snarligt forår.

Vi trænger til forår. Trænger til at få luftet ud efter endnu en coronavinter. Eleverne savner frihedens vingesus efter nedlukning, smitte og endnu en omgang udsættelser. De trænger til forårsluft, sol i kinderne og måske forårsfornemmelser for en spirende forelskelse.

Mange vil nok også sige, at eleverne savner elevfester, hvor de en fredag aften kan stimle sammen på et dansegulv i et fjerntliggende forsamlingshus, mens DJ’ens rytmer sammen med alkohol fjerner de sidste hæmninger. Eller måske de første. Helt sådan som elevfester plejer at være, fortalt fra elevhold til elevhold gennem mange år.

Noget er alligevel forandret. Eleverne kommer ikke med den samme festerfaring som tidligere. De har i mindre grad haft mulighed for at gøre erfaringer ind i ungdommen med alkohol og store fester. Deres ungdom før efterskolen var lukket ned.

To forældre skrev et glimrende indlæg i Magasinet Efterskolerne før jul, hvor de efterspurgte holdning og handling.
 
Efterskolerne har alle muligheder for at skabe en bevidsthed omkring unges alkoholindtag. Vi må som skoleform forpligte os på at sætte alkoholkultur på dagsordenen. Ikke for at banke forbud ind i hovedet på dem, men for at skabe refleksion som bolværk mod hæmningsløs spiritusindtagelse, der uden holdning og handling let kan være resultatet ude i forsamlingshuset fredag aften.