Af Anna Rossman Thejsen

”Jeg vil virkelig gerne have mine drenge på efterskole, men jeg ved ikke, hvordan pokker jeg skal få råd til det. Jeg er enlig mor, jeg er selvstændig og har en lav indkomst. Jeg har bare ikke de penge,” siger Anja Schønwandt.

Lige nu går tvillingerne Martin og Anders i 7. klasse, men håbet er, at de i 9. klasse kan skifte hverdagen på den lokale folkeskole i Hobro ud med et efterskoleophold.

”For mine drenge er det ikke bare et luksusophold at komme på efterskole. De er ordblinde og har virkelig brug for at komme på en efterskole, hvor der er nogle lærere, der ved, hvad de har brug for, for at kunne lære,” siger Anja Schønwandt.

Anders drømmer om at blive tømrer, og Martin vil gerne være revisor; som mor vil Anja Schønwandt gøre alt for at hjælpe dem på vej til at opfylde deres drømme. Hun understreger, at de har haft nogle gode år i folkeskolen, men siden de begge blev testet ordblinde for nogle år siden, har hun erkendt, at de ikke kan få den støtte og undervisning, de har brug for, på en almindelig folkeskole.

Mangler viden om støtteordninger
Drengene har også hørt fra deres søster Iben på 18 år, hvor stor og lærerig en oplevelse et efterskoleophold kan være.

Da Iben ville på efterskole, havde Anja Schønwandt så lav en indkomst, at hun kunne få det størst mulige statstilskud til opholdet, men selv efter det var der 50.000 kr., der skulle betales af familien selv. Det endte med, at hun og hendes eksmand fik skrabet 25.000 kr. sammen hver, og at Iben selv lagde nogle af sine konfirmationspenge oveni, så hun kunne få råd til at komme ud at rejse med de andre på efterskolen.

For Iben ville bare på efterskole! Det vil hendes brødre også, men som situationen er nu, har hverken Anja Schønwandt eller deres far penge til opholdet.

Anja Schønwandt er nyopstartet selvstændig fotograf efter en længere sygdomsperiode med stress, og sidst på måneden er der ikke noget tilbage at spare op af.

Læs også: Mange forældre opgiver at få deres barn på efterskole

Indtil for nylig vidste hun ikke, at hun både som enlig forælder med lav indkomst og med to børn, der er ordblinde, kan søge økonomisk støtte til efterskoleopholdet. Det var først, da hun og drengene stod frem i den lokale avis med deres historie, at der var nogle mennesker, der fortalte hende om forskellige støttemuligheder. Men selv med den viden aner hun ikke, hvor hun skal ende og begynde.

”Det er alt for svært at finde ud af, hvad jeg overhovedet har mulighed for at søge. Det er virkelig en jungle,” siger hun.

"Det ville gøre en forskel for mig, hvis jeg kunne gennemskue, hvad jeg skulle søge og hvornår"

-Anja Schønwandt

Sælger ud af drengenes legetøj
Så let har Anja Schønwandt dog ikke tænkt sig at give op. For nylig fik hun en idé til, hvordan det måske alligevel kan lykkes. Kunne de måske sælge drengenes legoklodser og spare op til efterskoleopholdet på den måde?

Siden Martin og Anders var syv-otte år, har der år efter år kun stået Lego på ønskesedlen både til fødselsdage og jul. I dag er familiens rækkehus på Høders Vej i Hobro af samme årsag fyldt med de populære klodser. Alt er sirligt pakket i den originale emballage, og alle manualer er gemt.

Nu er det hele sat til salg på andersogmartin.dk, og samtidig har de oprettet en facebookside og en indsamling på samlind.dk. Indtil videre er det lykkedes dem at sælge Lego for 3.500 kr., mens indsamlingen nu har rundet 11.100 kr.

”Vi har lige solgt et Lego-Technic-sæt til 300 kr. til en flink mand, og jeg er lige ved at tude, hver gang nogen sætter 50 kr. ind på indsamlingskontoen. Jeg aner ikke, om vi kommer i mål, eller om mange af legokasserne stadig står her i stuen og samler støv til jul. Men som mor vil jeg gerne kunne sige, at jeg i det mindste har prøvet!”

Uanset hvad er der dog stadig lang vej til de over 100.000 kr., som det efter statstilskud vil koste at sende drengene på efterskole.

Vil ikke stemples som udsat
Når Anja Schønwandt ikke har søgt kommunen om økonomisk støtte til en ordblindeefterskole, skyldes det, at hun for alt i verden vil undgå, at hun selv eller hendes drenge bliver stemplet.

”Ja, jeg er enlig mor, og ja, jeg har en lav indkomst, men skal prisen for at få dem på efterskole, så de bliver godt rustet til fremtiden, være, at vi får et stempel i panden som udsatte? Det, synes jeg, er pissehamrende svært,” siger hun.

Læs også: Efterskoleforeningen: Alle skal have råd til et efterskoleophold

Indtil for nylig havde hun aldrig hørt om ’individuel supplerende elevstøtte’, som man kan søge om på den enkelte efterskole. Hun havde heller aldrig hørt om private stipendieordninger som Egmont Fondens stipendieordning ’En Håndsrækning’, hvor familier med en husstandsindkomst under 240.000 kroner kan søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen.

”Selv hvis jeg fik 20.000 kr., skal jeg jo stadig skaffe resten selv. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skulle kunne, og der kommer jo rejser og løbende udgifter oveni. Hvis det virkelig skulle gøre en forskel, skulle jeg vide, at vi kunne søge om større beløb. Det ville også gøre en forskel for mig, hvis jeg kunne gennemskue, hvad jeg skulle søge og hvornår,” siger hun.

23%
Så meget er gennemsnitsprisen for et efterskoleophold steget fra 2008-2018. Det er opgjort i faste priser renset for pris- og lønudvikling. Elevstøtten følger statens pris- og lønregulering, og det betyder, at familierne i dag samlet set selv finansieret en langt større andel af efterskoleopholdet, end de gjorde for ti år siden. Kilde Efterskolerne