Efterskolen er en tryg pause fra præstationssamfundet

Af Anna Rossman Thejsen

Selvom det kan være hårdt at se familiens teenager forsvinde ind ad døren på efterskolen den første dag, sender langt de fleste forældre deres børn på efterskole med glæde. De gør det i tryg forvisning om, at der kommer et ungt menneske ud i den anden ende, som har fået en oplevelse for livet og er blevet klogere på sig selv og verden. Langt de fleste oplever også, at forventningerne er blevet indfriet, når året er omme. Det viser en stor ny undersøgelse foretaget af Megafon for Efterskolerne blandt mere end 10.000 forældre.

For mens efterskoler tilbage i 1980’erne langt fra var det selvfølgelige valg, nærmer skoleformen sig i dag noget, der kunne ligne middelklassens dannelsesprojekt for deres børn.

”Billedet af efterskoler som et sted, hvor man lærte at ryge og drikke, er heldigvis mere eller mindre forsvundet. Det er sket i takt med, at efterskolerne har taget det ret højtideligt at skabe trygge rammer og læringsrum for eleverne. Det har de været så dygtige til, at efterskolen i dag er et sted, forældre fra middelklassen sender deres børn hen for at blive mere modne og selvstændige,” siger Ulla Højmark Jensen.

Ulla Højmark Jensen er docent ved Professionshøjskolen Absalon og stod sammen med en række forskere tilbage i 2017-2019 bag et stort forskningsprojekt ’Efterskolens praksis under lup’.
At den nye forældreundersøgelse fra i år viser så stor forældretilfredshed og en oplevelse af, at børnene udvikler sig så meget i løbet af efterskoleåret, flugter med det, hun og forskerkollegerne fandt frem til i deres projekt.

”Dengang fortalte eleverne os også, at både deres forældre og venner bemærkede, at de i løbet af efterskoleåret var blevet mere modne og sociale,” siger hun.

Det betydningsfulde fællesskab
Lektor i ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet, Jens Christian Nielsen, har i over 25 år forsket i unges trivsel og mistrivsel i skolen, og han er ikke overrasket over, at den nye undersøgelse cementerer efterskoleopholdet som et trygt udviklingsår for unge.

I en tid, hvor undersøgelse på undersøgelse viser tegn på stigende mistrivsel blandt unge og på, at unge i dag vokser op i en kultur, hvor de konstant føler et pres for at skulle præstere, er der opstået et billede af efterskoler som et trygt sted at sende sit barn hen.

”Fordi efterskoler har de unge døgnet rundt, har de også bedre mulighed for at fange, hvis nogen ikke trives. Blikket for fællesskabet på skolen og mellem eleverne er samtidig noget af det mest betydningsfulde, efterskoler har,” siger han.

Ulla Højmark Jensen er enig og fremhæver samtidig, at et efterskoleophold kan opfattes som en velfortjent pause fra præstationssamfundet.

”I dag sender forældre også deres barn på efterskole af omsorg for barnets stressniveau. Mange oplever, at deres barn med den meget målstyrede undervisning i udskolingen bliver udsat for et stort pres og derfor har brug for et år, hvor det ikke er det vigtigste fokus. Det handler ikke om at ville fratage de unge at lære noget, men om at ville give de unge et år i det trygge udviklingsrum, efterskolen i dag repræsenterer for mange,” siger Ulla Højmark Jensen.

Hun bakkes op af Jens Christian Nielsen, som mener, at mange efterskoler er lykkedes med at skabe et lidt mindre fokus på præstationer.
”Ikke forstået som at efterskolen er et fuldstændigt forventningsfrit rum, på ingen måde. Der bliver stillet krav til, at de unge tager del i fællesskabet både i og uden for undervisningen, der er forventninger til dannelse og til, at de udvikler sig i løbet af året. Udviklingskravene bliver bare ikke stoppet ned i de unge,” siger han.

Mens der i mange år har været en udbredt opfattelse af, at et efterskoleophold løfter unge personligt og socialt, har efterskolen ikke altid været kendt for at være et sted, hvor det faglige var i fokus.

Det har ændret sig. Den nye undersøgelse viser, at 81 procent af forældrene oplever, at deres barn har udviklet sig fagligt på efterskolen. Det kan ifølge Ulla Højmark Jensen skyldes, at efterskoler er fulgt med tidens ånd.

”Forældrene forventer også, at deres børn udvikler sig fagligt, når de sender dem på sådan et dyrt efterskoleophold. Det er også meget få unge, der i dag ville sige, at de tager på efterskole for at få et friår. For ja, de unge vil gerne synge, spille teater og dyrke idræt, men det med, at de ikke går op i det faglige på efterskolen, holder ikke længere,” siger hun.

Må ikke kun blive middelklassens skole
Begge forskere er også optagede af, hvem der kommer på efterskole i 2022, og hvad deres forudsætninger er for at lære og udvikle sig. For sandheden er, at det ikke kun er efterskolernes ry, der er sket noget med siden 1980’erne, sammensætningen af elever har også ændret sig.

”Mange af de unge, der kommer på efterskole i dag, er velfungerende unge fra middelklassen, hvis forældre på forhånd har en positiv forventning om, at efterskolen er et sted, hvor deres børn i trygge rammer kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt,” siger Jens Christian Nielsen.

Ifølge ham er spørgsmålet så, om det går så godt med trivslen og læringen på efterskoler, fordi efterskolerne er dygtige, eller fordi det er de velstilledes børn, der kommer på efterskole?

”Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Hvis efterskolerne fik en lidt bredere elevgruppe og også var forpligtede til at tage nogle af de elever, som har andre problemer og udfordringer, kunne man måske godt komme lidt til kort på efterskolerne. Det er jo ikke sådan, at trivsel nødvendigvis fører til læring,” siger Jens Christian Nielsen.

Ulla Højmark Jensen mener på sin side, at middelklassens indtog har været med til at løfte efterskoler op i en liga, hvor de er svære at komme udenom, men at det også stiller større krav til skolerne.

”Efterskolens både store styrke og redning er, at der i dag er så mange velfungerende middelklasseunge, som kommer på efterskole. Det gør jo, at efterskolerne står stærkt i samfundet og også kan bære, at der kommer nogle mere udfordrede unge. Det vigtige for efterskoler er, at de så også tager de elever og den opgave på sig,” siger Ulla Højmark Jensen.

Ulla Højmark Jensen mener samtidig, at 10.000 forældres enorme tilfredshed med og opbakning til efterskolen, bør give genlyd politisk.

”Hvilken politiker vil gå imod, at middelklassebørn skal have sådan et udviklingsår, hvor de både bliver fagligt dygtige og udvikler sig personligt og socialt og er i trivsel? Så kunne man måske bare ønske sig, at politikerne også ville sikre nogle bedre tilskudsordninger fra staten, så flere end middelklassens børn kunne få råd til at komme på efterskole.”