Af Katrine Friisberg

De seneste ti år er antallet af unge, som starter egen virksomhed, eksploderet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 23.200 oprettede en virksomhed i Danmark i 2020. Ud af dem var 4.900 unge mellem 18 og 29 år. Det er en stigning på 62 procent i forhold til i 2010, hvor 3.000 unge startede virksomhed. Kun meget få under 18 år stifter virksomhed i eget navn, da det kræver en dispensation fra Familieretshuset.

Stigningen gælder både unge, som er i gang med en uddannelse og unge, som endnu ikke er færdige. Det oplyser Mads Váczy Kragh, forfatter til to bøger om iværksætteri. I dag er han direktør i Erhvervshus Sjælland, som er et af seks erhvervshuse i Danmark, som hjælper virksomheder og iværksættere med udvikling og vækst.

”Vi har undersøgt, hvordan det ser ud for de 18-24-årige, som ikke har gjort deres uddannelse færdig, og der ser vi også en meget stor vækst,” siger han.

At antallet af unge iværksættere vokser, skyldes en kulturændring, som bunder i flere forandringer i samfundet, mener både Mads Váczy Kragh og formanden for Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard. Fonden for Entreprenørskab er en non-profit organisation, der arbejder på at udbrede kendskabet til iværksætteri og entreprenørskab i skolen og på uddannelser. Desuden råder den over et videncenter, som indsamler viden om entreprenørskab fra både dansk og udenlandsk forskning og undersøgelser.

Netop skole og uddannelse har ud over forældrenes indflydelse den største effekt på unges lyst til at oprette virksomhed, forklarer Christian Vintergaard.
Da den seneste folkeskolereform blev vedtaget i 2013, var det en del af aftalen, at skoler skal undervise i entreprenørskab og innovation. Også andre uddannelsesreformer som gymnasiereformen fra 2016 har indført innovation som fokusområde. Det har dog ikke fået sit eget fag, og der er derfor store forskelle på, hvordan skolerne underviser i det.

I 2010 nåede Fonden for Entreprenørskab ud til 90.000 skoleelever og unge under uddannelse. Sidste år var det tal steget til 240.000. Det er en stor stigning, men der er lang vej igen, før alle skoleelever lærer om emnet, understreger Christian Vintergaard.

En anden vigtig medvirkende faktor til, at flere opretter virksomhed, er mediernes spotlys på emnet.

”Iværksætteri er i dag forbundet med en masse positive værdier. Det spiller ind på stort set alt. Vi tog et træk på Infomedia for nogle år tilbage for at se på, hvor mange omtaler der er af iværksætteri i medierne. Det var mangedoblet over en relativt kort periode,” siger direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh.

Illustration: e-Types/Freepik

Ifølge direktør i Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, er en stigende andel af de unge iværksættere drevet af at ville gøre verden til et bedre sted frem for ’bare’ at ville tjene penge. Illustration: e-Types/Freepik

Iværksætteri som aktivisme

Medieomtale og skoleindflydelse kan man måle. Men når direktør i Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, taler med de unge iværksættere, ser han også en anden tendens. Mange af dem har en næsten aktivistisk tilgang til det at løbe en virksomhed i gang, fortæller han.

”Iværksætteriet er blevet nutidens måde at være en, som er med til at skabe en anden verden. Et slags alternativ til aktivisme. Dengang jeg kom ind i fonden, handlede iværksætteri primært om at tjene mange penge. Formålet er blevet meget bredere. Det er en meget sund udvikling. Der er flere, der gerne vil gøre verden til et bedre sted end folk, der vil tjene mange penge,” fortæller Christian Vintergaard.

Der har altid været mange med en erhvervsuddannelse, som opretter virksomhed. Det gælder f.eks. frisører og håndværkere. De er der stadig. Men der, hvor væksten slår igennem, er blandt de unge iværksættere inden for de videnstunge fag. Tidligere var en lang videregående uddannelse nærmest lig med et liv som velbetalt lønmodtager. Nu bliver flere med lange uddannelser selvstændige.

Når man ser på brancher, er der dog ikke en specifik branche, de unge opretter virksomhed inden for. Til gengæld har de unge ifølge Mads Váczy Kragh en tendens til at gribe det an på samme måde.

”De er ikke eksperter på markedet eller produktet. Men de kan mærke, at de har fat i et eller andet, og så kaster de sig ud i det,” siger han.

Mads Váczy Kragh nævner som eksempel højtalerfirmaet Soundboks. Virksomheden blev i 2014 udviklet af tre danske drenge, som havde gået i gymnasiet sammen. De manglede selv en mobil højtaler, der kunne spille højt, var holdbar og havde lang batteritid. Det udviklede sig til en forretning med forhandlere over det meste af den vestlige verden.

Tendensen vil fortsætte

Formentlig vil tendensen med, at flere går iværksættervejen, blive ved med at vokse blandt de unge, spår både Mads Váczy Kragh og Christian Vintergaard. Det skyldes ifølge dem, at samfundet fremover i højere grad vil bygge på, at både det offentlige og private virksomheder køber ydelser fra selvstændige virksomheder og freelancere. Det er en del af en verdensomspændende tendens, som bliver kaldt ’the Gig Economy’.

Blandt de nye iværksættere findes også mange, som ønsker at indrette deres eget arbejdsliv anderledes.

”Vi kan se, at der er en meget stor andel, der starter virksomhed, fordi de ønsker en anden form for arbejdsliv. De vil ud af hamsterhjulet, bestemme deres egen arbejdstid og kunne prioritere work-life-balance,” siger Mads Váczy Kragh.

Han nærer stor tiltro til de unges evner inden for iværksætteri og entreprenørskab.

”De ser ingen grænser mellem det digitale og det fysiske, og de er heller ikke nødvendigvis bundet af geografiske grænser. Det giver superfleksible mennesker, som er i stand til at bruge deres netværk til at drive virksomhed meget bedre end generationerne før dem,” siger han.
Ivaerksaetteri. Illustration: e-Types/Freepik

Innovation og entreprenørskab er kommet på skoleskemaet

• I løbet af de seneste ti år er der kommet større fokus på iværksætteri, entreprenørskab og innovation inden for skole- og uddannelsessystemet.

• Med folkeskolereformen fra 2013 blev det et krav, at innovation og entreprenørskab indgår som et tværgående tema i alle folkeskolens fag. Derudover skal innovation og entreprenørskab være en del af faget Håndværk og Design.

• Både på alle de gymnasiale retninger og på erhvervsuddannelserne er der krav om, at eleverne skal arbejde med innovation og innovative kompetencer.

• På nogle kortere videregående uddannelser er der obligatoriske forløb om innovation og entreprenørskab. Det gælder især på erhvervsakademierne, på nogle kunstneriske uddannelser og på professionshøjskolerne.

• På de lange videregående uddannelser er der ikke formelle krav, men antallet af universiteter, der interesserer sig for emnet, og studerende, der modtager undervisning i emnet, stiger år for år.

Kilder: Fonden for Entreprenørskab, Folkeskoleloven, Erhvervsuddannelsesloven, Lov om gymnasiale uddannelser