UPV, overgange og optagelse.dk

Bemærk at der stadig skal foretages UPV i skoleåret 2023/24.

Oprettelse af 10. klasse udbud inden 31. december
Udbuddet skal oprettes hvert år, ellers kan I ikke vælges som efterskole i Optagelse.dk
Der udsendes brev til alle skoler om dette.
Hjælp kan hentes på Viden.stil.dk

Uddannelsesparathedsvurdering for 8., 9. og 10. klasse
Frister:
Senest 1. december 2023 for 8., 9. og 10. klasse
Senest 22. maj 2024 for 9. og 10. klasse.
Senest 15. juni 2024 for 8. klasse

OBS. Elever, som efter 9. klasse har retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, skal stadig have en UPV i 10. klasse.

 

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)
Alle efterskoleelever i 8. og 9. og 10. klasse eller 10. årgang skal uddannelsesparathedsvurderes til følgende tre ungdomsuddannelser: EUD (herunder EUX), HF og de gymnasiale uddannelser (HHX, STX, HTX). Se proceduren for processen længere nede.

Jf. Efterskoleloven Kapitel 1 stk.4 og Procedurebekendtgørelsen Kapitel 2§3 

Kriterier, der indgår i vurderingen
Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan vurderes uddannelsesparat. Dertil kommer en vurdering af de praksisfaglige forudsætninger.

Faglige forudsætninger
I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af samtlige standpunktskarakterer, der gives i folkeskolen. Karakterkravet er dog 5,0 i gennemsnit for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse.

I 9. og 10. klasse skal elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, have et gennemsnittet på mindst 02 i standpunktskarakter i hvert af fagene dansk og matematik. For elever, der ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse, skal gennemsnittet af samtlige afgivne standpunktskarakterer være på 5 og på den 2-årige HF skal samme gennemsnit være på 4.

OBS. Ovenstående karaktergrænser er kategoriske og kan ikke omgås. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor.

Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.

Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Praksisfaglige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder:

• Praktiske færdigheder og kreativitet
• Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang
• Værkstedsfærdigheder
• Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed
• Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis

Læs mere på uvm.dk om uddannelsesparathedsvurdering

Nedenstående er hjælp til at kunne forstå og videregive adgangskravene til elever og forældre

Optagelseskrav stx, hhx, htx, hf, eud/eux (Efterskoleforeningen)

Optagelseskrav for elever der tager 10. årgang (Efterskoleforeningen)

Information om adgangskrav til erhvervsuddannelserne -inkl. informative film (ug.dk)

Information om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser (HTX, HHX, HF, STX) -inkl. informative film (ug.dk)

Om optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser. Herunder datoer for prøveafholdelse og eksempler på opgavesæt

Oftest stillede spørgsmål

Der er tre gennemsnit i 9. og 10. klasse, som skal bruges i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse. Snittet ved:
- Afgangseksamen 
- De afsluttende standpunktskarakterer 
- De lovbundne prøver 

Afgangseksamen
For at have bestået Folkeskolens afgangseksamen skal snittet være på mindst 02, og alle 8 prøver skal være aflagt. (Bestående af 6 lovbundne og to udtræksfag)
Dette snit er et vægtet gennemsnit af prøvekaraktererne, der er givet på eksamensbeviset.
Se beregningskabelon. Under afsnittet: Beregning af gennemsnit og beståkrav
Se mere om at bestå Folkeskolens Afgangseksamen


De lovbundne prøver
Gennemsnittet af de lovbundne prøver er et vægtet gennemsnit.
Regneark til beregning findes her 
Forklaring til beregning her

De lovbundne prøver består af prøver i følgende fag:

• Dansk, mundtlig
• Dansk, skriftlig (3 prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling)
• Matematik, skriftlig (2 prøver: med hjælpemidler, uden hjælpemidler)
• Engelsk, mundtlig
• Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, mundtlig
• Den praktisk/musisk valgfagsprøve fra 8. klasse.

I alt 6 prøver

De afsluttende standpunktskarakterer
Gennemsnittet beregnes af alle standpunktskarakterer, der er givet, dvs. det er et ikke-vægtet gennemsnit.
Dette snit står under uddannelsesparathedsvurdering på Optagelse.dk 

Elever i 8.-10. klasse skal i vejledningsprocessen, som forberedelse til valget af ungdomsuddannelse, arbejde med en studievalgsportfolio. 

Dette skal støtte efterskoleeleven i uddannelsesvalget og være med til at sikre, at han/hun vælger ungdomsuddannelse på baggrund af grundige overvejelser.

Ved ansøgning til en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse skal studievalgsportfolien/afrapporteringsskemaet vedhæftes ansøgningen inden den sendes af sted.

Yderligere info om Studievalgsportfolio – afrapporteringsskema. Information fra Undervisningsministeriet

Em metode til arbejdet med studievalgsportfolio på efterskolerne
Materialet henvender sig både til lærerne og vejlederne.

Indledning
Efterskolernes vejledning er kendetegnet ved, at vejledningsaktiviteterne er en integreret del af skolens hverdag. Vi kalder det integreret vejledning. Her samarbejder lærerne og vejlederne om veldefinerede opgaver, og har således et fælles ansvar for vejledningsprocessen. Eleverne oplever på den måde, at der er en ‘rød tråd’ i processen, og at de i højere grad bliver aktører i egen vejledningsproces.

I et projekt med titlen: Udvikling af portfolio i efterskolernes vejledning, finansieret af Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen, er der udviklet materialer som giver bud på hvordan ‘denne røde tråd’ kan skabes ved hjælp af en vejlednings- og portfoliometodik, og desuden giver introduktion om studievalgsportfolio til elever og forældre.

Materialet inspirerer overordnet til, hvordan efterskoler kan understøtte eleverne i deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse, arbejde, livet og samfundet, og hvordan en studievalgsportfolio kan blive et stillads i den proces. Der er i hæftet 3 skolers praksiserfaringer i arbejdet med studievalgsportfolio, som man kan lade sig inspirere af i planlægningen af en studievalgsportfolio-proces.

1. Studievalgsportfolio i efterskolen, et metode- og inspirations-hæfte til vejledere og lærere
I hæftet adskilles elevernes arbejde med portfolien fra selve afrapporteringsskemaet. Elevernes arbejde med studievalgsportfolien anskues her som en proces, hvor eleverne kan lære at tage hånd om deres eget liv og egen fremtid, herunder deres uddannelses- og arbejdsliv. Hæftet byder ind med en tænkning hvortil der er en arbejdsmodel, der kan folde elevernes valgproces ud, samt kvalificere og konkretisere den. Et af resultaterne af processen er, at eleverne kan samle deres refleksioner i afrapporteringsskemaet, som skal vedhæftes ansøgningen, når de søger en ordinær ungdomsuddannelse.

Hæftet formidler desuden praksiserfaringerne fra 3 efterskoler, som har deltaget i projektet: Risskov Efterskole, Viby Efterskole og Ågård Efterskole. Skolerne har i løbet af projektperioden taget afsæt i en fælles portfolio-tænkning og derfra udviklet deres egne studievalgsportfolioer. Vi ønskede nemlig, med udgangspunkt i efterskolens skoleform med det særlige (vejlednings)læringsrum, det udgør, at der kunne genereres viden om og erfaringer med lærer- og vejledersamarbejde og en integreret vejledning. Erfaringer, som andre skoler som sagt kan lade sig inspirere af i planlægningen af en studievalgsportfolio-proces.

Hæftet indeholder flg.:

• Forord, herunder hvad en studievalgsportfolie er, teoretiske perspektiver og studievalgsportfolio og integreret vejledning.
• Beskrivelse af en arbejdsmodel, hvori der præsenteres en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio samt 3 eksempler på, hvordan arbejdsmodellen kan bruges i praksis ud fra 3 udvalgte aktiviteter.
• 3 efterskolers praksiserfaringer i arbejdet med at udvikle egne studievalgsportfolier.
• Elevernes stemme: Vi har i projektet været nysgerrige på elevernes perspektiver på vejledning og bedt dem om at bidrage med tematikker, de synes er vigtige at arbejde med i vejledningen og gode måder at gøre det på. Derfor er det et afsnit med elevcitater.
• Gruppesamtaler, hvor der gives viden om, hvordan lærere og vejledere kan bruge gruppesamtalen som redskab.
• Henvisninger og link til yderligere litteratur.

2. Studievalgsportfolio i efterskolen, introduktion til elever og forældre
Denne folder beskriver hvad en studievalgsportfolio er, hvorfor og hvordan unge i efterskolen kan arbejde med en studievalgsportfolio, hvordan den unge og forældrene kan samarbejde om en studievalgsportfolio, og hvordan forældrene kan bidrage i vejledningsprocessen.
Denne folder kan printes og uddeles til forældre og elever.

Læs mere på uddannelsesguiden, ug.dk. 

Uddannelsesplanen indeholder elevens overvejelser, valg og mål for sin fremtid. 

Det er den kommunale ungeindsats (KUI) der har det overordnede ansvar for elevens uddannelsesplan. Efterskolen skal ajourføre/bidrage til elevens uddannelsesplan på opfordring fra elevens hjemkommunes ungeindsats.

Om Uddannelsesplanen
Alle unge under 25 år skal have en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen påbegyndes i 9. klasse og følger den unge, indtil hun eller han er fyldt 25 år. Det er forskelligt, hvad uddannelsesplanen skal indeholde alt efter, hvordan den unge er vurderet uddannelsesparat efter reglerne i vejledningsloven.
Bemærk: Hvis den unge bliver optaget på en ungdomsuddannelse efter efterskolen, er optagelsen i sig selv en uddannelsesplan. Efterskolen skal derfor ikke gøre noget yderligere.

Uddannelsesplanen er det centrale værktøj i den kommunale ungeindsats. Planen er omdrejningspunktet for den unges forløb, fra grundskolen slutter, til den unge har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Hvis en elev ønsker at vælge om eller fortryder sit valg af ungdomsuddannelse efter 1. marts, fortælles her hvad den unge skal gøre.

Optagelse.dk søger eleven en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden aktivitet. På siden ligger også information vejledninger til medarbejdere og vejledere om ansøgningsproceduren mm under medarbejderside
Optagelse.dk

Medarbejdersignatur og rettighed
I skal logge ind på Optagelse.dk med jeres medarbejdersignatur, som I altid har gjort.
Men I skal sørge for at have en rettighed, der hedder: Optagelse.dk: Skolemedarbejder.
Rettigheder tildeles/ansøges på NemLog-in/Brugeradministration.
Læs her, hvordan det gøres

Modtagelse af mails fra Optagelse.dk
Der kan være behov for at UNI-C, som står for Optagelse.dk, har vigtige meddelelser i processen. Efterskolen skal sørge for, at I som skole står registeret rigtig så I kan modtage mails. Tjek det her. (kræver et log-in). Er der rettelser send en mail til institutionsregister@stil.dk

Årshjul for efterskolernes arbejde med Optagelse.dk 
I årshjulet findes deadlines, roller og ansvar i processen fra skoleårets begyndelse til skoleårets afslutning.
Årshjul for optagelse.dk-processen 2023/24 
Det er udarbejdet i et samarbejde mellem efterskolerne og undervisningsministeriet.

Andre Årshjul  (nice to know). 
Se hvem der gør hvad og hvornår, bl.a. kommunale vejledere, ungdomsuddannelserne og forældre.

Forslag til elev- og forældrevejledningsfolder til uddeling
Efterskoleforeningen har udarbejdet et forslag til introduktions- og vejledningsfolder til forældre og elever til optagelse.dk-processen til 9. og 10. klasse. Skolen kan redigere i forslagene og gøre dem til deres egne. (Folderen er på vej)

Ny mesterlære og Optagelse.dk
Elever, der skal starte i Ny Mesterlære på en virksomhed efter efterskolen, skal på Optagelse.dk vælge ”Anden aktivitet”. Eleven kan ikke skrive nogle kommentarer, men hjemKUI vil efterfølgende tage fat i eleven og får på den måde besked om at eleven skal i Ny mesterlære. Skolen/familien kan naturligvis også give besked til hjemKUI umiddelbart efter 1. marts

Sig gerne til eleven, at han/hun og virksomheden inden start i Ny Mesterlære skal kontakte erhvervsuddannelsesinstitutionen for at få udarbejdet en plan i forhold til, hvad der skal være praktisk oplæring i virksomheden og hvad der skal være på erhvervsskolen. Ligesom det er praktikvirksomheden, som skal sende aftalen mellem elev og virksomhed, til erhvervsskolen. Aftalen er samtidig skoleindmelding.
Praktikvirksomheden skal sende aftalen til registrering på erhvervsskolen, jf. § 99 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Udenlandske elever og Optagelse.dk
Udenlandske elever der skal hjem næste år skal ikke søge via Optagelse.dk. De skal heller ikke vedhæfte nogen studievalgsportfolio. Men det kan spare et opkald eller to fra en kommune, hvis man skriver, fx under "andre aktiviteter" at eleven tager hjem næste år.

Webinarer om optagelse.dk-processen
I forbindelse med ændringerne i Optagelse.dk i år, afholder Styrelsen for IT og Læring en række digitale møder i efteråret for vejledere der arbejder med Optagelse.dk.
Find indbydelse, video og powerpoints fra mødet her.

Har en elev læseproblemer, et fysisk handicap, et psykisk handicap, eller en kronisk sygdom, kan eleven få særlig vejledning og støtte, så eleven kan gennemføre en uddannelse.

Eleven kan fx få hjælpemidler, specialundervisning, sekretærhjælp, støttetimer og andet, der skal hjælpe ham/hende til at kunne gennemføre en forberedende grunduddannelse (FGU), en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse.
Eleven kan også få støtte under studieture og praktik.
Læs mere på UddannelsesGuiden eller her om SPS for elever og studerende 

Mentor i overgangen til ungdomsuddannelse
Hvis en elev i 9. og 10. klasse eller 10. årgang vurderes til at få særlige vanskeligheder i overgangen til en ungdomsuddannelse, kan eleven få personlig støtte i form af en mentor i overgangen til den valgte ungdomsuddannelse.

Det er muligt at få tilknyttet en mentor i 9. og 10. klasse samt i starten på en ungdomsuddannelse. Det skal skrives i elevens uddannelsesplan, hvis det vurderes, at en elev har brug for en mentor. Hvis en mentorstøtteordning er afgørende for uddannelsesparathedsvurderingen anbefales det efterskolen tidligst muligt at tage kontakt til elevens kommunale vejleder.

Efterskolerne kan anbefale en mentor. Det er elevens kommune som træffer beslutning om mentorstøtte.

Det er elevens hjemkommune, som kan optage en ung på en FGU (Forberedende Grunduddannelse) eller et specialiseret tilbud herunder en STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). 

Efterskolen kan anbefale et af de nævnte tilbud, men det er elevens hjemkommune der skal foretage en målgruppevurdering, som kan fortælle om eleven hører til én af uddannelserne. Efterskolen skal i processen udfylde et skema, som bruges i afklaringsprocessen,

Skemaer
Link til anbefaling og afklaring til FGU
Link til anbefaling og afklaring til specialiserede tilbud, herunder STU

Læs mere om roller og ansvar i processen
Overgang til FGU
Overgang til specialiseret tilbud herunder STU

Generel Vejledning til samarbejdet mellem efterskolen og den kommunale ungeindsats